- Project Runeberg -  Samlede Romaner. «Hundreårsutgave» / VII Bind. Kommandørens døttre. /
59

(1934-1934) [MARC] Author: Jonas Lie
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

59 Kommandørens Døttre



«Ja de Beter.. .»rystede Kommandørinden paa
Hovedet; — «men det er nu engang de unge Herrers
Privilegium at gjøre Beter.»

«— med Forstand, — med Forstand ja,» —
korrigerede Karsten og kastede et Kort paa. — «Tak, Mama!»
han holdt Glasset hen til hende.

Kommandørinden har jo sin statelige Værdighed med
sig ogsaa, hvor det gjaldt en saadan Ting som at skjænke
Punsch, og det kniplingsfrynsede Haandled og den hvide,
lidt for aaresprængte Haand med Ringene spillede om
Muggens Hank. Det var med noget af det Lune,
hvormed hun i gamle Dage forstod at indtage, at hun nu
mysende hen med Øinene langsomt sagde:

«Forstanden indfinder sig saa inderlig sikkert med
Aarene, — og saa faar vi slet Humør.»

«Jeg løfter mit Glas for Kommandørinden,» udbrød
Grundt; «jeg trænger nu engang saare til det
overbærende; — og griber Anledningen til at tømme det

helt ud, — aa for en Punsch!»–-

— Det var en egen rutineret, let legende Maade baade
Grundt og Falkenberg havde, naar de af og til, medens
en Rubber var ude, udfoldede sit Konversationstalent
inde i Stuen hos Damerne.

Cecilie var opstemt og kom i ét væk i Disput, saa
Grundt tilslut maatte søge at faa Kommandørinden med
paa sin Side. Hun mildnede ogsaa af paa Dissentserne
med en fuld Sol af moderlig Overbærelse:

«De unge Piger er oprørske véd De, Grundt;
idetmindste er det i et forskrækkeligt Maal saa med begge
mine.»

Den hidsige Trods klædte jo hendes Datter godt; —
hun var ikke blind for det; — men der var noget vist
væligt i den indtagende Nakkebøining, der næsten lidt
betænkelig mindede om Faderen. Cecilie manglede
ligesom disse blide, ubeskrivelige Mellemstrænge, der er saa
gode at eie i alle Forholde.

Jan skjønte saa inderlig godt, hvorfor Cecilie var lidt
oprørsk ikvæld og overdreven; hun kunde se Fasting
derinde, hvergang han bøiede sig eller gav Kort.

Jan sad lidt tilbage i Halvmørket og knækkede Nød-

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 15:18:22 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/liesamrom/7/0061.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free