Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
71 Kommandørens Døttre
som gjorde Jordbunden saa utryg, — og rev Illusionen
tvertover som et skrigende Tøi.
Hendes Fantasi stod igjen foran alt dette mystiske, og
hun grublede og grundede, indtil hun atter var der, hvor
hun sidst slap, — hvorledes han nærmede sig, hvad han
kunde sige og hun svare...
I hvilken Dragt vilde han helst synes om hende?
Og naar hun saa traadte ind paa et Bal skjælvende
og bleg, saa det prikkede i Kinderne ...
Han var der ikke, kom ikke! — ikke første Gang, da
hun havde den enkle hvide med Perlerne, heller ikke den
næste, da hun bar den blaa med Aksene i Haaret. Salen
blev med ét saa tom. Og hun maatte danse og være i
Vinden og konversere om alt det, hun ikke brød sig om,
med alle disse komplimenterende Mennesker, hun
hellerikke brød sig om — i det uendelige hele Natten udover.
Der var ikke Maade paa, hvor Karsten var fornøiet
med hende, og hvor han skrød af det Dagen efter.
Men Marthe fik ikke et Ord af Søsteren, naar hun
kom hjem og lagde Naalene, eftersom hun tog dem ud,
en for en nøiagtig op i Glasassietten paa Speilbordet,
hængte Kjolen hen og ordnede hver Del af Pynten i al
Nøgternhed paa sit Sted for at slippe at behøve at røre
ved noget af det imorgen.
Paa Ballet i Officersklubben — det sidste iaar —
overgik hun sig selv. Hun havde indrettet sig paa at trodse
den Kvæld og rigtig gjøre Lykke, fordi han havde
negligeret hende!
Iaften vidste hun han kom; han var jo i Bestyrelsen
og havde været hos hendes Bror om Formiddagen —
oppe paa hans Værelse.
Da hun viste sig ved Karstens Arm, tog hun alles
Blikke, det blege ved hende den Aften gav hende sligt
Udtryk.
Hun saa ham straks, hvorledes han iagttog og fulgte
dem, fra de kom ind af Døren. Det havde været hende
umuligt nu at møde hans Øine blot nogenledes
naturligt, det bankede og stansede saa lammende inde i Brystet.
Han stod øiensynlig og ventede paa, at de skulde komme
forbi.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
