Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
72
Kommandørens Døttre
«Godaften, Fasting!» sagde Karsten, — «vellykket
Arrangement, Du! heldig ordnet.»
«I det Stykke stoler jeg heller paa din Søsters Skjøn.
Hvad siger De, Frøken?»
Der var noget i Henvendelsen, der gjorde, at der kom
en halvfjottet Hævnlyst over hende:
«Udmærket; men hvorfor tog De ikke Eksempel af
Ballet sidst hos Lüders? — alle de grønne Dekorationer
med Bladplanter i Sideværelserne, erindrer De nok.»
Han saa forbauset paa hende; — hun maatte dog for
Pokker huske, at han ikke havde været der!
«Aa naa, De var der vist ikke? men der var saa
nydeligt!» — Og saa nikkede hun venligt, idet de gik videre.
Hun turde bare ikke tænke paa, hvad hun havde sagt.
Hun følte det ligesom noget var gaat istykker for hende;
— og saa blev hun engageret og kom i Vinden.
Herrerne kappedes om hende fra Dans til Dans; de
dukkede frem og bukkede, saa Balbogen var mere end
fyldt. Der snakkedes, og det hvirvlede rundt. Hun saa
ogsaa et Par Gange Fasting paa Gulvet i Medfør af sin
Pligt som Bestyrer, og hun overraskede ham i at staa
og se paa hende, medens hun dansede.
Hun havde hele Tiden med haardnakket List gjemt
Wienervalsen til ham; det var den niende Dans.
Hun vilde finde en Leilighed til at hilse ham. Hun
fandt den, og hun saa, han blev ganske forandret.
Men ogsaa Wienervalsen gik forbi.
Og dog var og blev der hele Tiden som en usynlig
Traad imellem dem.
Hun følte, han holdt Øie med hende; — og Blikke og
Miner, hvad hun gjorde, Maaden, hun førte sig paa og
konverserede, det var alt bare med Tanke paa ham!
I Kotillonen havde han sin Plads et Stykke nedenfor
paa den anden Side, og hun havde mødt hans Øiekast,
idet hun dansede forbi. Det var saa eget grundende —
beundrende.
Hun fik med ét ligesom Fornemmelsen af, at hun dog
kunde eie sin Magt over ham.
Og det var ikke uden Bevidsthed, at hun bagefter stod
lige over for ham og smilte saa levende interesseret til
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
