Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
76
Kommandørens Døttre
«Saa, — jeg havde haabet, det skulde ta en Ende
engang! — Du har ikke hørt mig kny i hele Vinter, Witt,
skjønt jeg havde saa inderlig imod det fra først af. Dette
Styrmandsmenneske passer jo aldeles ikke til vor
Omgang; — og endnu to Maaneder til...»
Hun reiste sig utaalmodig. Hun havde en Æggedosis
igang, og man hørte Slagene af Vispingen ude fra
Spisestuen, hvor Cecilie og Marthe byttedes om Arbeidet.
Karsten ventedes hvert Øieblik, og der fulgte altid et Par
Venner med.
«Jan kan jo komme ud før,» tog hun i, — «Karsten har
skaffet ham Tilbud om Ansættelse som Understyrmand
paa Wanckels «Sjofna». En saadan Fyr skal da ikke
rent ud sættes paa Piedestal heller, vælge og vrage efter
Behag.»
«Aa Snak, Jutta, der er Mod og Drift i Gutten. Naar
han ikke har Kapital at sætte i et Fartøi, saa blir det
aldrig andet herhjemme end en Skipper, som Rederen
kan sætte paa bar Bakke imorgen; — han foretrækker
ikke som andre at kludse sig bort i en fremtidsløs
stakkars Smaafart frem og tilbage om Husdøren!»
Det sidste kom løssluppet lummert.
«Min Mening er nu, at Herren bare har Lyst paa at
gaa her iland og drive Dank længst mulig; og saa kaster
han sin godtroende familiesvage Onkel Blaar i hans
gamle Øine — om Langreiser og alskens
Høitidelig-heder!»
Der rørte sig en Skjælven i Kommandørens
Ansigtsmuskler. Han havde længst en saar Fornemmelse af
Affældighed, og at Naturen holder sin egen Justits. Hvad
der var overdækket i én Alder, følte han desto
ubarmhjertigere afslørtes i en sildigere. De for mange Aars
Forskjel satte sin Braad ind.
Det var det delikate Punkt, hvor hans Stolthed var
blotstillet og saa at sige overgivet til hendes Naade og
Delikatesse.
Og alligevel kunde hun aldrig dy sig for at røre ved
det, naar det blev for fristende at ty til det Vaaben,
som hun vidste gav hende det sidste Ord.
Hun saa Virkningen og angrede det jo saa raskt, som
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
