Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
77 Kommandørens Døttre
det var faret ud af Munden. Nu ledte hun sin hele
Tankegang igjennem for at finde paa noget, som kunde gjøre
det godt igjen og hun sagde med et Smil, hvori der laa
noget af hendes unge Dage:
«Du er saa varmblodig og heftig, Witt, at Du faar
ogsaa mig til at bli hidsig. Jeg holder saamæn ikke ud
at trættes med Dig. Jeg burde engang lære, at jeg ligesaa
gjerne kan gi mig først som sidst. For, at
Kapteinløit-nant Witt altid satte sin Villie igjennem, det hørte jeg
allerede, før jeg saa Dig første Gang,» lo hun. «Vil Du
vente lidt her, min Ven, gaar jeg ud og henter en
Ægge-dram til Dig.»
Havde Kommandøren mere og mere en vis bitter
Kjendsel af, at hans Villie kun altfor ofte dunstede hen
i Luften for at give Plads for hans urolige, lunefulde
Halvdels, saa gav det dog Forholdet sit belivende,
stridbare Peber. Der var saa at sige Veir i det om end baade
for stadig og for meget til, at det under hans tiltagende
Alder kunde kaldes nogen Lystseilads paa Ægteskabets
bygefulde Hav.
Da Kommandørinden en ti Minutters Tid efter kom
ind, sad han anstrengt efter Formiddagsrunden paa
Værftet og sov i Sofaen.
Hun satte Æggedrammen fra sig paa Bordet. Hans
slappe graa, furede Ansigt med den skarpe store Næse
og den halvaabne, snorkende Mund var nedsunket imod
Brystet, hvor Uniformsvesten var opskudt, medens
Armen hang udover Sofakanten.
Hun stod lidt og saa paa ham. Saa tog hun Sofapuden
og lagde den varsomt bag hans Nakke.
–Ingen af de lystige Smaaselskaber, ingen
Spillepartier og Pikeniker mere! — Kommandørinden havde
en vis Trang til at drive noget festligt ud af Situationen,
lidt af en Reisehelg som Modvægt mod den Følelse af
Kjede, der tog hende, hvergang hun kom til at tænke
paa, hvor tomt det vilde blive efter Karsten.
Hun ivrede ude i Husholdningen med de Retter og
Desserter, som maatte paa Bordet i denne sidste Tid; —
Karsten tog naturligvis med sig hjem hvem han vilde nu
lige før Reisen. Hun kontrollerede og formanede Nella,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
