Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
91 Kommandørens Døttre
Der var noget. •. noget — siden det sidste Møde i Haven
... Hun tilbragte Tiden i en urolig Lykkefølelse.
Han havde sine Tjenesteforretninger ombord, og hun
fulgte om Morgenen den fine hvide slanke Jolle med de
Par Sluproere i og ham, som sad og styrede til og
fraborde, naar han i et eller andet Tjenesteærinde lod sig
sætte iland.
Tirsdag Morgen havde hun lovet at tage Farvel med
Laura Fock, som skulde reise med Dampskibet og blive
borte hele Sommeren. Hun maatte være der betids for
at kunne følge hende ned paa Bryggen. Det var ogsaa
alt andet end usandsynligt, at hun kunde komme tü at
træffe Fasting dernede. En af Korvettens Joller laa
allerede ved Kaien og ventede paa ham.
Hun var oppe og klædt før Klokken seks. Hun havde
ligget vaagen længe før og hørt Vagtparaden og
Tappenstregen gaa ud af Værftsporten.
Morgenen var saa vaarblank lys med en og anden
seilende Sky. Rullegardinet havde hun sat op paa skraa i
Karmen, og Solstrimen faldt akkurat ind paa Marthes
Næsetip, saa at hun vaagnede og lidt forstyrret begyndte
at spørge, idetsamme Cecilie gik ud af Døren.
Det var saa friskt derude, medens hun skyndte sig
opover, og Ænderne dukkede og snadrede saa lydt i Luften
dernedenfor Gjerdet paa Kirkedammen.
Uhret paa Kirketaarnet viste ikke mere end snart halv
syv, saa det endnu var for tidligt at gaa ind til Focks.
Hun lænede sig mod Gjerdet og saa ned paa Dammen.
Tværstangen var umalet og næsten glatpoleret af alt det
Kirkefolk, som pleiede at hænge der før Kirketid og
glane ned paa Ænderne.
Hun kunde ikke tænke paa andet end, at hun kanske
kom til at træffe Fasting, og hun grublede slet ikke paa,
hvad hun skulde 6ige eller svare; det blot ligesom
beroligede at klemme Siden, hvori det bankede, ind til
Træværket.
Klokken slog syv deroppe, før hun tænkte det, og
nogle Minuter efter var hun paa Trappen hos Focks.
Vinduerne stod endnu aabne efter Rengjøringen om
Morgenen, og de var netop færdig med Indpakningen.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
