Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
121 Kommandørens Døttre
Cecilie ikke undlod at lægge Bræt paa, — de fleste
samlet sig om dem.
Hun fik en Fornemmelse af dog at have raadet med
Selskabet.
Der kom som et naturligt Veir over hende, en
slagfærdig Friskhed, som baade indtog og dominerede.
Bemærkningerne føg, medens man gled forbi hinanden.
Beck havde nok med at passe sine Ben, raabte han...
Han kjendte det, som han risikerede en Kugle om Ørene,
hvergang han kom forbi Frøken Cecilie!
Han skulde ikke være forknyt, lød det igjen. Anna
Valeur havde slet ikke let, da han pirouetterede baglæns
foran hende og saa med engang dumpede og sad og saa
op paa hende fra Isen.
«Bare Skade ved et saa vakkert Fruentimmer, at hun
er saa anstrængende pikant,» bandte Beck, da han var
ude af Skudhold.
Men Cecilie havde hævdet sin Førsterangsplads, skjønt
— hun følte det med en vis Bitterhed, — ikke uden
Anstrengelse.
Maanens Krumhorn havde løftet sig et godt Stykke
over Aasryggen. Den dæmrende Skumringstime med
Tinten af det begyndende Maaneskin lagde noget
skyggeagtigt, mere frit fortroligt, konventionelt ubundet ind i
Stemningen.
Hun saa Karsten gjøre sin Hoveritjeneste hos Wally,
der kun daarlig kunde gaa paa Skøiter og hele Tiden
trængte hans Støtte, — og syntes pludselig, det blev saa
trist at se paa.
Stakkars Bror, stakkars Bror! lød det indeni hende.
Du er jo saa vakker, saa stolt en Gut... og saa — —
Hun syntes, de kunde ta hinanden i Haanden og bare
resigneret lade det gaa udfor begge to, slig som Livet
bedrog dem. Var kanske nogen engang mere lovende end
Karsten og — det dæmrede næsten i en indvendig Graad
for hende, — hun selv?
Der dukkede et Billede op ...
Hun fik med ét saadan Medlidenhed med Karsten;...
han kunde dog faa slippe løs lidt... Hun var saa vis paa,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
