Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
122
Kommandørens Døttre
han vilde trække Pusten og flyve som en fri Fugl
henover Isen, og more sig med de andre unge Piger, om hun
nu løste ham af.
Hun fo’r lige hen til Wally:
Nu vilde hun forpagte hende, erklærede hun, en lang
Stund for sig.
Hun spasede og lo med hende og trak hende over Isen.
Wally havde bare at staa paa Skøiterne... Hun og
Mourier og Beck skulde afløse hverandre. Hun vidste, Wally
ikke var ufølsom for Udmærkelsen.
Mourier? ...
Hun saa sig om; —- han laa paa Isen ivrig sysselsat
med at hjælpe Skøiterne bedre paa Elise Falkenberg.
«Beck! spænd Dem for med mig,» raabte Cecilie.
«Kan ikke, — er alt engageret. Frøken Meyer staar og
venter.»
Og nu saa hun ogsaa Jerwel trække sig indover til
den yngste Ungdom, hvor Karsten løb og passiarede og
gjorde sine Sving med noget af en løssluppen Foles Fart.
Hun havde en saaret Følelse af, hvorledes man
dækket af Skumringen igjen gled fra hende; det var mere
naturligt at snakke og fjase med disse femten,
seksten-aarige!
Hun sørgede ufortrødent for Wally. Den unge
Wil-lock, der var og blev hendes sværmeriske svorne, hjalp
hende.
... Hun drog Laura Fock med; — og der kom Marthe
trækkende Kaptein Turman ved et Bastes
Lommetørklæde. Ja den, som kunde være saa troskyldig lykkelig,
saa naturlig intet anende som Marthe!
Hun kjendte en bitter Fryd ved at vide, at Broderen
ialfald fik være med at more sig derinde og være dum.
Fuskede de andre sig væk, saa — hvorfor skulde ikke
han ogsaa faa Lov til det? ...
Cecilie var overgiven og næsten støiende munter,
medens hun elskværdig holdt paa at faa sat Liv i de
andre...
Aa, hvor hun trak paa Wally! — det var, som hun
kjendte ain egen Skjæbne tynge og stritte bag sig.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
