Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
137 Kommandørens Døttre
Regnskyerne lukkede Horisonten som en taaget Rand.
Der kunde dukke frem hvadsomhelst hvert Øieblik.
Sydover gik Baaerne i vildt Oprør som en Række hvide
jagende Støtter, der reiste sig med Skumsprøit og igjen
sank, blottende stygge, sortgraa Skjær. En og anden
Maage tumlede sig i Indløbet og skar gjennem Vinden
udover, hvor et Par større Fartøier gik for dobbeltrevede
Mersseil og Skum om Bougen, medens deres nøgne
tø-veirssorte Stænger pegede ind i Disigheden ...
Det forekom hende den ene Gang efter den anden,
som der kunde været Røg inde i det tykkeste af
Horisonten; men det var kun Skyerne, som væltede sig urolig
mørkt paa den Kant.
Hun havde skrevet, at hun vilde være deroppe, naar
Udenlandsdampskibet kom. Og hun vidste, han vilde se
efter hende. De havde sit bedste Minde fra dette
Vagthus.
For at dæmpe sin Uro gik hun af og til hen og satte
sig paa Bænken og forsøgte at tænke paa, hvordan han
saa ud nu, hvordan han vilde bære sig ad og hvordan
det skulde gaa?
Men hun kunde sletikke tænke; hun var bare optat
af at vente.
Der ... der! ... dukkede Damperen ud af Taagen.
Hun stod og stirrede og trak ind Luften ... Røgen blev
hastig tydeligere og større; den laa som en udspændt lang
sort Strime lavt henover Havfladen.
Hun stod som fastplantet uden Idé om hvor længe.
Haaret var vaadt foran under Hatten, og Kaaben havde
trukket sin tunge Del af Fugtigheden.
Damperen voksede sig større og større, alt blev stedse
tydeligere, indtil den med ét løb susende og larmende
lige mod Indløbet nedenfor og kom saa nær, at hun
næsten kunde raabt ned paa Dækket.
Agter ved Rælingen stod en Mand og gjorde ivrig
Tegn opover med Hatten.
Hun svingede med sit Lommetørklæde uden at vide,
at hun med den anden Haand ogsaa gjorde det samme
med Paraplyen.
Hun stirrede gjennem Graaden, kjendte Jan paa Maa-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
