Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
138
Kommandørens Døttre
den med Hovedet, og saa at han sendte Bud til hende
gjennem Luften.
Hun kom i halvt Sprang hjem og skyndte sig ovenpaa
til Gangvinduet for at se Dampskibet landsætte
Passagerer ude paa Havnen.
Hun hørte Cecilie sige inde ved Dækketøi-Skabet til
Mama:
«Det kunde godt hænde, at Jan var med Dampskibet
idag.»
«Snak ikke saa, vi vil haabe, det varer endda fjorten
Dage.»
Marthe trykkede Hovedet nær imod Ruden for at
skjule Ansigtet, da Cecilie kom og stillede sig ved Siden
af hende og ivrig saa ud:
«Gid vi havde Kikkerten, saa kunde vi se dem, som
sættes iland i Baaden.»
Men Marthe havde længst skjelnet Jan. Nu fløi hun
ned efter Kikkerten og var i Øieblikket oppe igjen. Hun
saa og saa.
«Nu hvad ser Du?»
«Jeg, jeg ... se selv.»
Istedetfor at levere Søsteren Kikkerten satte Marthe
den nok engang selv for Øinene. Baaden var nu næsten
inde ved Bryggen.
«Saa laan mig den da?»
«Ja–de—r ...»
Men hun tog den ikke fra Øiet, før Jan var oppe af
Bryggetrappen.
«Har Du set saa tvær!»
«Jeg var bare ikke vis paa; — jeg syntes...»
«Ja nu! — det er ikke godt at se mellem alle dem
paa Bryggen;» Cecilie stod og ledte med Kikkerten.
Marthe var borte.
Hun var fløiet ned og havde aabnet Gangdøren, før
Jan endnu ringede, og mødte ham med et Ansigt rødt
af Regndrevet og Graaden og halv forstyrret af den
voldsomme Sindsbevægelse...
«Jan — Jan!» — hun trak ham skjælvende ind i
Gangen med en Omfavnelse, som begge blot vilde holde
Virkeligheden fast, — forsikkre sig om den ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
