- Project Runeberg -  Samlede Romaner. «Hundreårsutgave» / VII Bind. Kommandørens døttre. /
141

(1934-1934) [MARC] Author: Jonas Lie
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

141 Kommandørens Døttre



saa rent overlæsset med Søm i denne Tid, alle skulle ha’
sine Vaardragter færdige.

Marthe sendte Jan et Blik; — han fulgte hende
naturligvis.

Kommandørinden fandt imidlertid for godt at lægge
Beslag paa ham:

Børresen maatte sætte hende lidt ind i sine Forholde.
Hans Udsigter i Stillingen beroede vel ogsaa i nogen
Maade paa Petroleumspriserne? — Var han tilfreds med
de Herrer Redere? Der var jo saa mange underlige Slags
Forholde derover, som man heldigvis ikke vidste af
her... \

«Skynd Dig nu, Marthe! saa Du kommer afsted.

... Saa det er brave Mennesker, virkelige brave
Mennesker? Ja det er naturligvis Undtagelser ...»

Marthe var endelig med sin yderlig skuffede Mine og
et langt Øiekast ude af Døren.

Kommandørinden fortsatte Samtalen en Stund og
forlod saa Stuen:

— Jeg haaber, Du ikke har glemt, at vi har Kaffeen
halv fire,» sagde hun i Døren.

Jan gik med Huen i Haanden, lagde den sammen og
brettede den og studerede paa, om det vel gik an at
slippe ud efter Marthe ved at paaskyde, at han skulde
hente sit Tøi fra Hotellet, eller om han var nødt til at
vente paa Kommandørindens Kaffe.

Cecilie sad lidt fortænkt og saa af og til hen paa
ham. Der var noget saa sjøfrisk lige ud af Arbeidet
kommet ved ham.

«Du sa’, jeg var forandret, Jan,» slap det ud af hende.
«Du mente vist noget med det. — Du synes, jeg er bleven
ligesom ældre?»

«Ja—a, en Pige paa tre, fire og tyve Aar kan nok
stønne under Alderens Vægt!»

«En Pige paa tre, fire og tyve er gammel, Jan!» brød
hun hæftig ud; hun havde en Trang til Fortrolighed.
«Hun slutter akkurat i de Aar, da I begynder at foreta’
Jer noget.»

«Da ser det ud til at være Kræfter nok i Dig, Cecilie!
Du er slet ikke død i mindste Maade.»

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 15:18:22 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/liesamrom/7/0143.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free