Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
140
Kommandørens Døttre
gene og en blaa Aare. Hun opdagede et stort hvidt Ar,
der trak sig indunder Hagen:
«Det er derfor, Du bærer Skjæg, Jan?» Hun strøg
over det med Følelsen af, at han havde faat det under
Kampen for at naa frem til saadan, som de nu stod der
sammen. Skjægget til de brede Skuldre gjorde ham
ligesom en Smule mere undersætsig; den korte stærke Hals,
hvorom Tørklædet laa slængt, var brunet som en
Trærod ...
«Faar jeg se paa Gutten, hvor er han?» lød
Kommandørens Stemme i Døren. — «Godt gjort, min kjære Jan,
knap seks og tyve Aar og alt Mand for Dig selv!
Gutten bor naturligvis hos os,» vendte han sig til
Kommandørinden. Hun havde givet sig Tid til at tage en
anden Kappe paa og modtog Jan med en vis mild
Venlighed, hvoraf der dog ligesom trak noget kjøligt.
«Du bør vist ikke sige «Gutten» længere, Witt. Jan
Børresen er jo nu biet en hel» — hun ledte lidt efter
Udtrykket — «Skibsfører».»
«Tak, men jeg har ladet Tøiet bringe til Hotellet og
bestilt Logi der.»
«Snik Snak, Du véd da, dit Værelse staar her hos os.»
«Tak —; men jeg kan faa Forhindringer; jeg véd ikke,
hvad Time jeg kan komme til at reise, — jeg maa nok
ligesom ha Klokkestrengen i Haanden.»
«Jeg vil ikke vide af andet. Du bor her den Stump
Tid, Du har,» avskar Kommandøren enhver Indvending.
«Jans forrige Værelse er jo brugt til Pulterkammer;
men Nella vil vist gjøre sit bedste for at faa det istand,»
yttrede Kommandørinden lidt formelt.
—Det skulde staa skuret og pudset akkurat, som han
havde det i gamle Dage, færdigt til Aftenen, lovede
Nella opstemt, da Marthe kom ud med Ordren. Jan og
hun var gode gamle Venner.
Efter Middagen faldt det saa kjedeligt, at Marthe
maatte ud et Ærinde. Hun skulde prøve sin nye
Vaar-kjole.
Kommandørinden havde lovet Jomfru Mathisen, at det
ikke skulde staa paa dem. Det var bedst, at Marthe gik
straks og saa, hvor langt hun var kommet; Mathisen var
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
