Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
148
Kommandørens Døttre
Jan og hun var og vilde være forlovede. Hun sad
undertiden næsten paa Randen af at bryde ud ...
Kommandøren taalte ikke rigtig at have Marthes Øine
saadan hængende ved sig. Forelskelsen med Lidenskaben,
Gløden og al Uforstandigheden dukkede som en afbleget
Stribe Land op i Erindringen, og han lovede sig ved sin
Sjæl og Salighed, at de om et Aar skulde ha’ hinanden,
— om Marthe da vilde som nu.
Men til den Tid fik det forblive med, hvad Jutta vilde!
Hun havde Ret, naar hun fordrede, at der skulde gaa en
ordentlig fuld Overveielse foran noget saa vigtigt som et
Giftermaal.
Han tog saa gjerne en Passiar inde i Stuen baade om
Forretninger, Seilkutumer og Tiderne for Hyrer. Men,
naar den Ende var spundet, var det, som han fik Følelsen
af, at Touget dog egentlig var længere. Han sad lidt og
harkede halv forlegen og tog saa Veien til Kontoret.
Karsten vedblev fra første Dag at lade, som han intet
vidste af, hvad der var passeret. Han fandt, at Jentungen
havde havt et klækkeligt dumt Indfald. Det var bare, at
Fætter Jan pynteligst mulig, saa der ikke blev nogetslags
Ymt om det i Byen, til sin Tid blev ønsket lykkelig Reise
til Bremen og heldig Fart over Atlanterhavet. Det var
jo gledet nok saa brav disse Par Uger, og om to, tre til
var det over.
Men Kommandørinden paa sin Side var alt andet end
beroliget. Hun trode at se Funker fare mellem disse
tændte mørke Øine og Marthes stumt sørgmodige, og at
de undertiden næsten syntes ladede med Trods. Hun
følte, der gik Tale i Luften.
Men Kommandørindens sikkre Væsen gav
Gefreider-rollen saa taktfuldt, at Skildvagten paa Post aldrig et
Øieblik kom frem. Paa de Tider, da der kunde være
Anledning for Jan og Marthe til at træffes i Stuen, sad hun
der saagodtsom bestandig eller ogsaa var der noget for
Marthe at udrette i Huset. De kunde ligesaa godt været
adskilte ved tusinder af Mile!
I hele Gaar Eftermiddag og Aftes havde Marthe blot
vogtet og ventet paa, om de et eneste Øieblik kunde blive
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
