Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
160
Kommandørens Døttre
Hun rettede sin anselige Skikkelse og saa paa
Kommandøren med Saksen i Haanden:
«Men kjære Dig, Witt, Du har jo ikke Hue paa...
Anne!» raabte hun ind over til Bryggerhuset, «spring
ind...»
«Hør Jutta, følg mig ind i Lysthuset,» sagde han lavt.
«Jeg maa forberede Dig paa en rigtig alvorlig
Underretning. Det gjør mig saa ondt, saa ondt, ser Du; —
og mest for den stakkars Marthe! ... Du forstaar vel, det
gjælder Jan. — Jo han — han — er ikke mere mellem
de levendes Tal, — den prægtige dygtige Gut! ... Jeg
holdt af ham Du, — og havde i Hjertet glædet mig til
— ja nu er den Vise ude! «Lucida» er brændt op midt
i Atlanterhavet med fuld Petroleumslast. Man har
fundet Skroget drivende som et forkullet Skal. Her staar
en hel Skildring i Avisen, indtaget fra amerikanske og
engelske Blade, og saa Navnene paa Kaptein og
Besætning, som alle er omkomne. Ser Du, der — staar Jan
Børresen, Kaptein, norsk af Fødsel...
Der er ingen Tvil. Det Skib, som kom til, havde den
foregaaende Nat set det lyse op i Horisonten, og de
forkullede Levninger viste, at der ikke var sat en eneste
Baad fra Borde. Der er kommet en Eksplosion paa.»
Kommandørinden havde overvældet sat sig ned paa
Lysthusbænken; hun kjendte sig i Øieblikket saa ilde,
næsten som hun holdt paa at faa ondt. Det var noget
som Samvittighedsforskrækkelse, der paakom hende.
«Jeg har jo ikke tænkt andet end paa Marthes bedste,»
stønnede hun og vaggede med den store Hat paa Hodet
... «Men,» — hun fik Taarer i Øinene og greb
Kommandørens Haand med begge sine, — «kjære Witt! Du maa
lade mig slippe for at være den, som gaar til Marthe
med dette! Jeg støtter mig til Dig, véd Du, ber Dig...
Jeg, jeg kan det ikke... Naar det gjælder, saa er det
jo Dig ...»
Kommandøren stod og saa paa hende med et eget
underlig gjennemskuende Blik:
«Jeg forstaar Dig, Jutta! Jeg har jo ogsaa rigelig min
Part af Skylden, fordi jeg er for gammel og sover ved
Roret. — Men,» sagde han med ét, saa det dirrede i ham,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
