Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
161 Kommandørens Døttre
— «jeg skulde git alle de Aar af mit Liv, siden hun var
født, for at Barnet ikke nu lagde Skyld paa os.»
Han gik langsomt hort og mødte i Haveporten Marthe,
som i stigende Uro nu kom ud med hans Hue.
Han strøg hende om Kinden og greb hendes Arm:
«Du maa følge mig ind, Barn ... Jeg maa forberede Dig
paa en — ikke rigtig god Efterretning ... Her er en Avis,
som Du maa læse___Der er Ting, som man maa ...»
Marthe saa Mama i Haveporten efter dem:
«Er det Jan? — Der i Avisen?... Aa Gud!»
Hun tog den ud af sin Fars Haand og løb af et Instinkt
op paa Soveværelset.
Kommandøren og Fruen stod lidt efter og lyttede
udenfor hendes Dør, medens Cecilie holdt sig bleg hos dem.
De havde hørt et Skrig nede fra Gangen, og saa var
det med ét blevet stille.
Da de kom ind, laa hun hvid besvimet nedenfor
Sofaen.
— Marthe havde ligget tilsengs nu paa tredie Dag.
Hun havde læst det Stykke af Avisen op igjen og op
igjen, til hun læste det i Drømme og saa hele Branden
og Jan midt i Luerne, — var med i hele Angsten, uden
at der var Mulighed for at kunne redde ham, og
vaagnede med et vildt Skrig.
Der var nogle Linier i Skildringen, som havde fæstet
sig i hende fremfor alt:
«Det sodede Brandsted laa og drev midt i Havet som
et tomt, sort Skal med kun den indsvide Stenkulstjære
og Kulstøtterne efter Træværket. Da de bordede det,
og Baaden stødte mod Siden, gik der en underlig lang
Tone gjennem det uhyre, øde Jærnskrog. Lyden voksede
henigjennem Spanterne og rungede stedse dybere i det
tynde, skjælvende Malmskal, indtil det sang ud bævende
og klagende i Luften ...»
Marthe laa og hørte en høitidelig, mægtig Dødssang,
en uhyre Klokke ringe over Jan der ude paa Havet.
Hun havde ligget som i Feber. Men nu satte hun sig
pludselig op i Sengen.
11 — Jonas Lie. TD.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
