Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
8
Et Samliv
harcellere Smaastadsfolk, — ligefrem styrtet ud i Visiter
og ikke git sig, før de havde faret Stedet rundt, plukket
ud godtsom hver eneste antagelig Familie. Og da
Justi-tiariussens naturligvis maatte faa Kontravisitter, havde
Tante Vosgraff endevendt Huset og foranstaltet en
almindelig Opmønstring og Parade for Stedet af alle de
nygiftes smukke Ting og Bryllupspresenter, — hvad der
nu egentlig var noksaa morsomt; Letta kunde ikke tænke
sig en heldigere Maade at faa gjort det paa. Og Onkel
og Tante, som var Alettes Gudforældre og i saadan
overvældende Overflødighed havde sørget for saagodtsom
hele Udstyret næsten, som de, — børnløse som de var,
—i hende saa en Datter, nød ogsaa i høi Grad
Tilfredsstillelsen ved den Beundring, der vankede.
Onkel og Tante maatte jo underholdes hele Dagen
snart i Stuen og snart i Haven, og naar de var ude eller
kunde ta sig en Lur oppe paa Soveværelset, — de unge
havde afstaat dem sit eget, — straks stak Tobias, som
ellers laa og rækede sig og læste, — frem og var livlig.
Huf, det værste, Letta vidste, var at være tvungen til at
le af Fætter Tobias, naar han var vittig! Og ret som det
var, tog han Jakob under Armen og drog ud med ham.
«De var, de var, de var afsted,» gik hun nu i Takt og
nynnede...
De skyndte sig uden at se sig om fjasende og spasende
henad den store, prægtige Bro, begge optagne af det
samme, som gjorde saa hjerteglad, at det trillede indeni
dem, — deres Stue fri og tom igjen og bare for dem
selv! ... Hun vilde danse gjennem alle Værelserne, naar
hun kom hjem ...
Det var rent ud lumsk, hvorledes de nærmede sig og
saa i pludselig Fart skjød forbi den besværlige
snaksomme Generaladjutant, som de havde faat vide gik om
og svor paa, at den unge Fru Mørk pinedød var til at bli
forelsket i. Og de hilste, som de vilde hindre Folk fra at
komme ilag med sig, hvergang de mødte nogen. Der var
mange, som tog sig en Spasertur nedover i den vakkre
Vaarkvæld for at se paa Flommen, som nu var paa sit
høieste.
Vand, bare Vand...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
