Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Et Samliv 9
Den mægtige Elv durede opsvulmet og sort gjennem
Buerne, saa Broen rystede, og Brokarrene næsten ikke
saas. Den brede, blanke Strøm gjorde just et Stykke
ovenfor som ved en majestætisk Villieforandring et Sving
i Landskabet, saa det i et betagende Panorama dreiede sig
rundt om den høitliggende By med Volden og Skanserne
paa Toppen. Det saa ud som en stor Indsjø med mindre
Sjøer langt udover, og op af Vandet stak her og der Øer,
Lunde og Træer, — Hæggen stod til Livet i Vand og
dryssede Blomster og duftende, — Gjerder dukkede op
i lange Streger, medens Bondehuse og Storgaarde
længere henne laa med Glimt i Glimt af Vandet helt hen til,
hvor Skogaasene løftede sig med fjerne Høidelinier bag.
Deroppe fra susede og fossede Bielvene, færdige til at
sprænge Broer og Flødningslændser, stedse voksende og
stigende ved Tilløb fra alle Bække, indover Fladland og Eng.
Den frisk skudte Knapsoløie og Løvtand paa
Grøftekanterne gulnede dybt under Vandet og droges af
Strømmen efter Stengierne. Der gik som et eget svimmelt Sus
i Kvælden af al denne Naturens svellende og svulmende
Flomkraft.
Men de to forsømte totalt Udsigten.
Ved Enden af Broen morede han sig med at
forskrække hende ved at ballancere paa en Tømmerstok,
og blev hun vred. Og længere oppe i Veien opholdt han
hende med en bortslængt Siljupisk, som han fandt.
Barken var løsnet øverst. Han plistrede og vilde gjøre sig
en Siljupibe af den... begyndte at banke og vri’, — nu,
Sæven gik i Træerne, var der en Fløite i hver Pisk...
Han tyde hen til den gamle grønskede Byens Brønd,
som stod med Lugen aaben; nede i dens mørke
Kjølig-hed laa den jernbeslagne Bøtte halv sænket under
Vandet efter Kjættingen. Han blev nu opsat paa, at de
skulde gjøre Landtur en af Dagene for at skjære
Silju-fløiter; de skulde fiske og koge Kaffe...
Hun stod der brændende efter, at han engang skulde
blive færdig; og han snakkede; — det var, som han nød
Fornøielsen dobbelt ved at se hendes Utaalmodighed.
Au, det gik galt! ... Barken sprak i det øverste, som
han næsten havde det løsnet.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>