Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Et Samliv
25
sagde hun. «Jeg vilde bare vide, at jeg har Dig, at Du
holder rigtig, rigtig af mig, mere end af nogen anden i
hele Verden, hører Du ...»
Og Aftensbordet skulde blive saa fint og enkelt baade
med Service og Retter, — ikke Spor af noget, der kunde
udlægges, som om hun vilde udstille sit nye Hus og sligt!
Han skulde finde alt saa inderlig jevnt og hverdagsligt.
Hun prøvede sig i den Anledning flere Gange foran
Sovekammerspeilet, om det gik an med en liden
tækkelig Morgenkappe; det var næsten bare de blegrøde
Baand...
Da Jakob endelig om Aftenen var reist ned til
Stationen for at modtage Vennen, gik hun i sin lette lyse
Sirtses Kjole med de krusede Strimler om Halsen urolig
om i Værelserne. Hun vidste med sig selv, at hun havde
Aftenanretningen fiks og færdig, Themaskinen snurrende
over sine Gløder paa Sidebordet og Pigen med hvidt
Forklæde parat ude i Kjøkkenet med alt det, som skulde
bringes ind.
Hun mønstrede sig et Par Gange foran Speilet og
rettede lidt paa Haaret...
Hvor det dog varede længe, før Trænet kom iaften!
Hun keg i ét væk ud af Vinduet, gjennembladede
nogle Noder med Fingrene over Tangenterne — for det
Fald hun skulde synge, og vendte en Rose i
Vinduskarmen indover...
Der lød endelig Susen af Toget nedenfra, — fem
Minutter over otte, som det pleiede...
Nei, hvor Jakob saa morsomt optaget ud, da de saa kom
rullende opover sammen, de to, i den gamle Skyds-Gig.
Det maatte være noget, Berven havde fortalt, som de lo
saa af...
Og lidt efter hørte hun Jakob høirøstet i Trappen;
det var en saadan gutteagtig Opsluppethed i Stemmen;
— de havde hver sin Manér at le paa, Berven ligesom
hostede iblandt.
«Her har Du ham, Alette!» lød det, og ind traadte
endnu med det lystige Veir over sig en sortsmudsket,
temmelig høi, smal Herre.
Alette hæftede sig straks ved de brune, polisk under-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
