Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
26
Et Samliv
søgende Øine; Tænderne skinnede inde i det korte sorte
Skjæg, medens han smilte.
«God Aften, Frue, gjør jeg Forsty—styrrelse i Huset?»
... Jørgen Berven stammede undertiden lidt, naar han
var hjertelig. — «Var jeg for ligefrem i Telegrammet?
— Jo, sig det kun; jeg har tænkt mig det — bagefter
... jeg tænker altid bagefter.»
«Jakob har ikke talt om andet end Dem i hele Dag;
og saa var jeg jo nysgjerrig, kan De vide.»
«Og De er ikke det ringeste vred, fordi jeg saa flot
væk trækker paa mit gamle Privilegium hos Deres Mand?
Jeg har været gift med ham før De, ser De. Ja bevares,
det er ikke for paa nogen Maade at ville maale mig med
Dem, Frue; jeg gir tabt, som De ser!» — Han var en
Smule nervøs høirøstet.
«Det er heller ikke saa lidt, jeg paa Forhaand sidder
inde med om Dem, maa De vide; jeg indbilder mig at
kjende Dem ganske godt.»
«Fra Jakob ja. Og bare Ros naturligvis?»
«Det skal De ikke bry Dem om, Frue! Jakob har
altid været saa total uden Dømmekraft, naar han engang
liker nogen. Det kommer bare an paa at være paa den
rette Side af ham; da kan man ogsaa mishandle ham,
— aa — aa, — saa det maa være en Fryd at være gift
med ham!»
«Da faar jeg ikke megen Respekt for Deres gamle
Kjendskab,» mente Alette. — «Jakob er slet ikke den,
som lar sig haandtere.»
«Aha, jeg forstaar, han anskues endnu i den første
Kjærligheds rosenrødt! — Men véd De ikke, Frue, at
Oprigtighedens bittre Mandel hører til Specerierne i
ethvert Husholdningsskab? Efter Hvedebrødsdagene
trækkes den Skuffe ud, har jeg hørt, for at kryddre
Ægteskabet — af samme Grund, som Gud salter Havvandet,
det taaler ikke at staa stille, ellers raadner det.»
«Aa De maa vide, Jakob og jeg kan hinanden; vi
har begyndt med at være oprigtige fra først af og sige
hinanden Feilene.»
«Jeg kan tænke mig i bedste Belysning...» lo
Berven. «Jeg har ialfald den Fortjeneste, at jeg har baaret
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
