Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Et Samliv
55
Han var med Liv og Sjæl inde i Forretningsmøllen.
Det var en Tanke, han i sit inderste Hjerte haanede,
den, at en Mand ikke skulde kunne arbeide tolv Timer
om Dagen og, om det kneb, Natten med. Tingen var
overhovedet at f a a noget at bestille, saa skulde det altid
bli ekspederet. For sit Vedkommende saa han ingen
Grund, hvorfor han ikke ganske alene skulde klare alle
de Stedets og Distriktets Forretninger, som nu fordelte
sig paa fire, fem Sagførerkontorer.
Han var paa det sidste blevet lidt magrere og hidsigere
i Øinene; der var kommet noget vist mere udfordrende
dobbeltlunt i Smilet, og han havde altid Fart i
Frakke-skjøderne...
— Det var saavidt, han ikke vækkede den lille, naar
han sent om Aftenen kom ind fra Kontoret.
Men saa sørgede Gutten til Gjengjæld for at holde
baade ham og Alette vaagen om Natten. Han havde
akkurat fundet paa den Tid at skrige paa, — taug
saagodtsom hele Dagen; det var, som han havde regnet
ud, at det da ikke var ubeleilig nok. Han vilde ha, at
nogen skulde bryde sig om, at han skreg, den Karen!
Det var en gammel Vismand, de havde faat, paastod
Jakob... «se bare den svære Panden, Alette! og dette
erfarne Drag ved Kjæverne, Du. — Han véd ikke, om
det lønner sig at være grætten heller... Ikke Tanke
om nogen Sønnefølelse for mig, det er Dig, Knægten vil
ha fat i. Det er vist bra Villie i ham, — se, se, hvor
han trodser med Armene. Det er til Dig, han vil» ...
Og saa holdt Gutten paa Nat efter Nat, saa det
tilslut blev aldeles at udpine Alette, som maatte gaa der
med ham.
Hun byede og sang. Han havde aldrig trot, Alette
kunde saa mange Barnesange. Der kom de, den ene
Stumpen efter den anden; og hun vidste at lægge en
søvndyssende Opium i Stemmen, saa Gutten maatte
gispe; — og Jakob gjorde det da ogsaa selv, mens hun
svævede der ved Natlampen.
Men se, om han ikke begyndte at skrige igjen!...
Alette blev baade bleg og medtaget af al denne
Natte-vaagen; det begyndte at gaa paa Helsen løs.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
