Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
56
Et Samliv
Og saa ondskabsfuld, — det var altid netop, som bun
boldt paa at faa Blund paa Øinene, at han fandt for godt
at bryde løs, — rent ud, som han bare skulde ligge og
passe paa ...
Saa maatte Letta op igjen.
En kunde næsten komme til at hade Gutten, han
havde jo den rene direkte Hensigt at dræbe Moderen!
Vysse, vysse, gik Vuggen; men han lod sig nok ikke
nøie med det, den Herren; han vilde op, han, byes i
Armene! ... Og der gik Alette igjen og sang næsten
graatefærdig overdøvende ham. Det var fjerde Gangen
nu paa én Nat, — og ude af det røg Jakob op:
«Laan mig Gutten, Alette! Jo, hører Du, gaa hen og
læg Dig en Stund, saa skal jeg prøve. Du skal se, jeg
skal nok faa ham til at sove jeg» ...
Det var som Fyren studsede ved den uventede nye
Hvileplads, han fik. Han taug næsten straks, lukkede
Øinene, og det saa virkelig ud, som han sov. Men, da
Prøven skulde gjøres ved at lægge ham ned i Vuggen,
satte han pludselig igjen i paa en frisk.
«Det nytter Dig ikke, Jakob,» reiste Alette sig halvt
i Sengen.
«Sov bare Du, Letta. Forstaar Du ikke, han vil ligge
i Armen hos mig;» — og saa begyndte Jakob at gaa og
bye og synge.
Videre musikalsk var han ikke, men han havde
fattet Knebet med efterhaanden at lade Tonen drage sig
mere og mere forførende søvnig og vuggeagtig; — og
der sov da ialfald Alette!... Den lille laa aabenbar bare
og lurte paa, at han skulde være godtroende nok til
at holde op at bye for at vise sig fuldstændig færdig
til at ta fat, hvor han slap, — Jakob kjendte ham nu.
Og saa drev han paa med Englandsvisen: «Det som
skinner vester hist,» uafladelig og uafladelig med
Gutten tæt varmt ind i Armene en hel Klokketime, til Uhret
inde i Stuen slog tre. Der sov Gutten, der var ikke Tvil
om det; og sovet blev der saa af dem alle til
Barnepigen kom ind om Morgenen.
«Naa Alette, fik jeg ham ikke til at sove!» —
Følgen af hans Mesterstykke var, at hans musikalsk-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
