Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
58
Et Samliv
var de nu i Forretninger fægtende til det yderste hver
paa sit, og om en Timestid eller halvanden sad de igjen
som gemytlige Makkere ved Whistbordet oppe paa
Hjørneværelset i Hotellet med hver sit varme Glas Toddy.
Der plirede ved Lampeskjæret en færdig Witz for
Anledningen i Korpslægens Mine, én der skulde spilles ud
ikvæld.
Jakob havde helt fra Morgenen af gaat med
Opmærksomhed og Tanke anspændt og dertil maattet paahøre
en Masse unyttigt og vidtløftigt Snak. Han følte Trang
til noget at puste ud i, noget der kunde friske op og gi’
Afveksling, og det faldt ham ind, at bede
Overtoldbetjenten og Korpslægen spise til Aftens hos sig. Det var
da nogen, han kunde væve og snakke Politik og le lidt
sammen med. Medens Kontorbetjenten renskrev
Dokumentet, tog han sig i den Anledning en liden
Speider-tur ind i Stuen.
Der hang et Uldteppe over en Stol ved Ovnen, og
gjennem den aabne Dør lyste det i Sovekammeret; Alette
og Barnepigen var netop ifærd med at bade de to smaa.
«Hm, — altsaa Badeaften» ...
Han gik didind. Det var jo et ganske nydeligt Syn at
se dem sprælle i Badebalien og finde sig saa inderlig vel
der helt, til de skulde op paa Fanget og tørres, først den
mindste, den lille Pige fra ihøst; — hun kom godt og vel
uden Skrig eller Indvendinger i Vuggen, og saa
Gutte-mand, der ikke var fuldt saa føielig. Han sparkede og
fægtede inde i det varme Lagen og skreg, som han skulde
stikkes, da han tørredes i Hovedet med Haandklædet;
men lod sig bagefter ganske rolig og tilfreds bære ind i
sin lille Seng i Barnekammeret.
Alette tog den lille Kuppellampe, som var hensat paa
Stolen ved Badebaljen, og bar den ind i Stuen.
Der var noget ved den halvmørke utilstrækkelige
Oplysning, den gav, som mindede op for hans lidt saare
Humør hans Skuffelse, da han kom ind i Stuen.
«Huf uhyggeligt... og saa hedt Du,» — kom det.
«Ja vi har da havt andet at gjøre iaften; — men vent
nu, saa skal jeg faa tændt en ordentlig Lampe til Dig.»
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
