Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Et Samliv
65
Tallerkenerne af Bordet; «jeg gaar her i det samme hele
Dagen og vysser og bærer og synger.»
«Rigtig Pøit af Dig, Du! — Neimæn, om jeg havde
ventet det, — næsten ikke til at svare paa. Som jeg ikke
faar baade bysse og synge og bære Jer allesammen med
Kontoret,» — han spankulerede hastig med Hænderne
stoppet i begge Lommer henover Gulvet... «Jeg er en
Egoist naturligvis,» — vendte han sig med ét og blev
staaende paa langt Hold... «en stor Egoist, som aldrig
tænker hverken paa Dig eller Børnene — nei skulde jeg
bry mig om dem!» sang han op i Stemmen.
«Aldrig havde jeg aarket at sove fra det hele, naar jeg
vidste, at Du laa der og var bedrøvet og havde det ondt,
det véd Du, Jakob; — jeg havde nok kommet til Dig
jeg, Du!» Taarerne perlede hende i Øinene, medens hun
nærmede sig ham.
«Aah! vilde jeg da noget andet? — men Du lægger
Tryk paa mig, hindrer mig, stopper mig, gjør Du, — et
rent utaaleligt Tryk, siger jeg Dig... Jeg gaar jo rent,
som jeg har gjort noget galt,» begyndte han at ase sig op.
«Fordi jeg plager Dig med at længes efter Dig om
Dagen»...
«Ja det er sandt, jeg er jo saa langt borte, hele Gangen
og Kontoret... Hvad?» klappede han hende, «synes Du
ikke en Kone med to Børn bør være lidt fornuftigere.»
«Du træffer saa mange Folk hele Dagen, Jakob! men
jeg gaar her alene bare i mit, jeg,» klagede hun.
«Kjære Dig Letta, dersom Du vidste, hvor gjerne jeg
skulde overlade Dig dem!»
... «Og naar saa Du ogsaa blir borte eller gaar der
distræt» ...
«Ja, ja, ja, kjære Vennen min ... Men skal vi begynde
med det nu?» lød det bønlig, medens han strøg hende
over Kind og Hoved. «Jeg har ikke Tid Du,»
forsikk-rede ban. «Aa ja, aa ja, stakkars min, Du har det nu vel
ikke saa godt. — Men Du skjønner da, at jeg har
forrykende travlt, Alette!» brast det ud.
«Saa saa, saa saa, Barnet mit,» tog han sig igjen
føie-lig trøstende.
5 — Jonas lie. Vm.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
