Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
72
Et Samliv
«Tja—tja,» lød det betænkt fra Jakob — «jeg har jo
ogsaa lagt op lidt Penge... og har ogsaa havt mine
Anfægtelser om, hvor jeg skulde gjøre af dem. Og jeg er
kommet til det, at man faar ha Tillid til og flyde paa
Forholdene i det Distrikt, man virker i, — tro paa Skogen...
Hvad, Frøken Konstance, der er dog lidt Ræson for en
Forretningsmand i det?»
Alette stod lidt og hørte paa... De snakkede virkelig
for fuldt Alvor om Forretninger.
«Og saa har jeg gjort en liden Begyndelse og kjøbt et
Par Skogparceller. De kan staa og vokse. Det er ogsaa en
Sparekasse.»
«Nei men, Jakob! — og det har Du ikke sagt mig. Saa
vi virkelig eier to Skoge Du?»
«Ja saamæn, — det er to Gange tusind Kroner, jeg har
liggende ved Siden af Bervens Skog ved Vestaaen. Og faar
jeg samlet lidt Penge til udover Aaret, smelder det større
i. — De ser paa mig, som De tænker, jeg er Spekulant,
Frøken Konstance! — nei, vær De rolig. Men lidt, — lidt
maa man dog sætte paa et Kort, skal der være Udsigt til
at vinde noget, — hvad siger De, Frøken? — Ellers kan
man jo ligegodt lade Dem staa i Banken» ...
Spørge Konstance om saadant! undrede Alette med en
lidt rask Reisning paa Nakken.
... «Der faar være lidt Veir i Forretningen, — lidt
Peber og Salt paa Indlæggene, — saa Skogen kan staa og
suse med lidt Fremtid ... gi’ Tømmer til et Hjem ...
Alette sad og stirrede paa ham. Saadan havde han
aldrig snakket til hende. Det var ganske nyt for hende,
dette om deres eget...
Samtalen vedblev meget livlig om Skogen og om, hvad
der var Hazard og hvad kun en fornuftig Tillid til det
Distrikts Forholde og Liv, man levede med i.
Jakob talte sig ganske ivrig, og Konstance, der ikke
havde saa lidt praktisk Skjøn fra de forskjellige Steder
i Landet, hun havde været, holdt Emnet varmt med sine
interesserede Bemærkninger.
Det Lys, Konstance endelig tændte for at begive sig ind
paa sit Værelse, fik staa og brænde et godt Stykke ned,
før der blev Alvor af at bryde op.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
