Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Et Samliv
73
Alette fulgte hende ind, som hun pleiede; men blev der
mod Sædvane kun ganske kort.
«Virkelig Vet i hende, Du,» erklærede Jakob oprømt,
da hun kom ind igjen, — «sund Forstand!»
«Jeg blev belært baade om et og andet iaften, jeg ikke
vidste før!» kom det fra Alette.
«Ikke sandt? — hun er ganske morsomt interesseret for
et Fruentimmer at være?»
«Og Du har heller ikke havt saa svært for at være fra
Kontoret iaften,» lød det lidt knapt.
«Hvad?»... han saa lidt opmærksom paa hende. —
«Hm, nei!» — lo han, «hun kan prate Forretninger, ser
Du, og sligt trækker.–Saa hyggelig Du! — Dersom
Du vidste, hvor jeg holder af dette Hjem, denne Stue,
denne Kone» ...
«Med lidt Peber og Salt paa ja; sig det kun Du.»
«Men det er Dig, som er Sjælen i det. -— saa frisk, som
Du kom idag. — Tviler Du, Alette?»
«Nei min Ven, jeg tviler ikke —»
«Naa da, — se paa mig.»
«Jeg tviler ikke, hører Du; — jeg tror, Du holder af mig.»
«Forguder Dig, skal Du sige, — saa rank og høibaaren
i alt dit Væsen! — Og nu skal Du saamæn ud mellem
Folk og gjøre Dig lidt mere gjældende. Jeg vil, Du skal
vise Dig og komme til din Ret; — det er jo rent, som jeg
har været en Fangevogter for Dig. — Naa, er det ikke
nok? ... Du er saa rar.»
«Det er nu ikke saa morsomt, at én altid skal være bare
af en høiere Verden heller.»
«Se saa, der har vi det! — Er der noget i Verden, jeg
lever for uden Jer, — arbeider jeg ikke for Dig, gjør jeg
andet end tænke paa Dig og Børnene, og saa —»
Han skridtede i Oprør frem og tilbage.
«Aa ja, jeg skjønner det jo,» — tog han sig; «det er
min egen Skyld, som har ladet Dig sidde herhjemme
alene, saa Du bare har mig at faa Humør paa... Du maa
naturligvis ud mellem Mennesker... Se bare idag, hvor
hyggelig det har været, — — helt til vi blev alene!»
kunde han ikke lade være at tilføie.
Han gik ærgerlig ind i Sovekammeret.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
