Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
76
Et Samliv
og da blev han utaalmodig og saa ironisk paa hende over
Brillerne... «Hun var da vel ikke jaloux? — misundte
hun hende? — Den stakkars Pige har bare sin
usædvanlig sunde Forstand at brillere med i denne Verden...
Vær Dig selv, søten min, — det er tusind Gange mere end
al Ræsonneren» —
Det kunde jo ogsaa hænde, at hun selv var
ualmindelig nærtagende, hun var slet ikke i det Humør, at det laa
for hende at se alting saa let og lyst... langtfra videre
rask om Dagen, nødt til at tage sig det lidt mageligt og,
ret som det var, hvile paa Sengen nu udover Høsten. Hun
hang lidt tung paa Jakobs Arm; det var jo saa, at
Familien igjen kunde ventes at blive forøget. Og, naar hun de
sidste Gange havde følt sig altfor utilpas til at gaa i
Selskab, havde hun dog gjort det alligevel for at hænge i
Sælen og følge Konstance. Hun sad der og saa
humør-løst med Øinene baade det ene og det andet, hun ellers
vilde ha moret sig ved, og maatte drive op alle sine
Kræfter for at være nogenlunde livlig.
Til iaften var de igjen udbudne, — vist et nok saa stort
Selskab hos kaptein Böckman.
Hun havde fortiden ikke mere end et Par
Selskabskjoler, som passede, og havde tat dem frem nu mod
Aften for at finde ud, hvad Pynt hun kunde ha paa dem.
Men, da hun skulde klæde sig, var hun virkelig alt andet
end oplagt. Hun gik lidt i Skumringen og var uvis; hun
vilde vente i det allerlængste med at bestemme sig.
«Hu, tu, tu, — ud i Mørket og Sølen, Jakob!» sagde
hun, da han kom ind for at faa Lampen tændt paa
Kontoret.
«Tror Du ikke, det vilde opmuntre Dig lidt, Letta min,
— Du kan jo la spænde for og kjøre?»
«Det skulde være saa deiligt at faa være alene hjemme
en Aften og ligge paa Sofaen og hvile og læse, — — hvad
siger Du, Jakob!»
«Ja ja, Vennen min, som Du vil, kanske Du har bedst
af det.»
«Ja nu skal det være bestemt; jeg hænger kjolen ind
igjen, jeg» ...
— «Konstance, Konstance!» raabte hun ind af Døren
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
