Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Et Samliv
75
Og Sagfører Mørks Hus var blevet at regne blandt
Stedets selskabelige. Der var ogsaa adskillig Forskjel mellem
den noget frygtsomme Alette, som begyndte at vise sig
ude ivaar, og den friske, anstandsfulde Fru Mørk nu, som
under det sedate, passende Fruevæsen maatte skjule lidt
af, hvorledes hun morede sig, som lod sig nøde til at
danse og to Gange opfordre til at være med i «Enkemand
søger Mage», naar Ungdommen legte ude.
Jakob betalte med en vis Tilfredshed de forøgede
Udgifter ved den ny selskabelige Maade at føre Livet paa.
Og, naar Alette mod Aftenstid viste sig i Kontoret, pyntet
til at gaa ud og vilde afpresse ham et Løfte om at komme
efter saa snart som muligt, og Døren havde lukket sig
med et: «Mor Dig nu godt!» kunde der nok melde sig
Forestillinger om, at et Slag Kort og en Passiar alligevel
ikke var afveien, saa han efter en vel anvendt Timestid
kom til at tage en Svip indom Sovekammeret og Børnene
for at pudse sig og drage efter.
Han var heller ikke saa lidt forfængelig af at kunne
opvise baade et smukt Hus og en smuk Hustru. Det
stadige Omkvæd i hans Mund til Alette var, at hun var den
vakkreste i Verden; det var en Fryd at se, hvor hun tog
sig ud, han vilde aldrig i Evighed ha en anden Kone!
Han sagde det op igjen og op igjen; og det lagde sig
virkelig ogsaa et Par Gange som et Plaster paa hendes
Ærgrelse over, at han paa Hjemveien om Aftnerne
saagodtsom bare henvendte sig til Konstance, naar der skulde
tales om noget alvorligere, — om Mennesker og deres
Forhold og Affærer deroppe.
Hun kunde ikke lade være at bli saar, da det lod til, at
disse Hjemturer fra Selskab hver evige Gang skulde ende
i slige Drøftelser! ...
Og, da han saa en Aften, de kom hjem, fik sit varme
Udbrud besvaret med et Par forgrædte Øine, blev han
ordentlig irriteret og kaldte hende for lunet.
Men det var slet ikke morsomt, at han nu den ene Gang
efter den anden gav sig til at sidde inde i Stuen og
fortælle Konstance — bare til Konstance! — saa om et og
saa om et andet fra Kontoret. Hun kunde ikke for, at
Graaden kom hende i Øinene, naar de senere var alene,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
