Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
110
Et Samliv
«Vidste jeg, det ikke skulde vare,» — udbrast Elisabeth
lidenskabelig, — «vilde jeg bryde det i denne Dag!»
«Ja saadan si’er man, naar man gaar paa de høie
Strenge. Men Livet har saa mange Sider Du. Der kan jo
være Tilfredsstillelse igjen alligevel, — en anset tryg
Stilling, — Børnene... Det er slet ikke det samme som at
leve enslig.»
«Tusind Ganger heller leve enslig, Mor! end at være
fastlænket til et andet Menneske for hele Livet, naar jeg
ikke holdt af ham; — jeg mener saa meget, at jeg syntes,
jeg ikke rigtig kunde leve uden ham! — Tænk, — ikke,
ikke for nogen Pris at kunne bli kvit ham, — det er jo
værre end Slaveri for Livstid... Og saa skulde jeg ikke
ville bryde!»
«Dette er nu saadanne Overspændtheder ovenfra
Krabbe! Tænk bare lidet over, — om Du virkelig
alligevel vilde bryde, dersom Du vidste, at det kanske blev
endel lunkent og hverdagsligt mellem Jer — for
Eksempel om ti Aar? Tænk over det... Du vilde dog nok ikke
miste de ti Aar for aldrig det; — de var gode at ha at
leve paa siden.»
Elisabeth stirrede paa Moderen; der fo’r noget
gjennem hende, — samlede sig med ét adskillig op om Fars
og Mors indbyrdes Forhold ...
Hun dreiede med engang af og spurgte blot:
«Men Mor, hvorfor skulde det ikke vare?»
Mama rystede paa Hodet, hun vilde ikke ind paa den
Side. Hun stod ved Sybordet og trak i Sytøiet hen i egne
Tanker... «Det er underlig med Adjunkten, det er
ligesom en fiks Idé, — noget han vil faa ud... Nu er det din
Forlovelse, han gaar saadan med Liv og Sjæl op i. — I
sin Tid var det for mig og din Far, da vi var nygifte...
Kan Du forstaa det?»
«Men det forstaar jeg da saa godt, Mor! Han har
naturligvis altid været for styg og egen og besynderlig til at
nogen ung Pige har villet ha ham, og Fru Krabbe er da
rigtig i alle Maader saa altfor tarvelig og uforstaaenede
for ham; — hun kan jo aldrig ha’ været noget pen
heller; hun ser ud, som hun var klippet af nederst over
Skjørtet og biet for lav. — Og saa med hans Hjerte og
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
