Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
112
Et Samliv
Han kunde ikke frigjøre sig for en vis Ængstelse for
en af sine Medinteressenter i Varaasskogen, Proprietær
Vingaard. Saa grundmuret, som den Mand var anset for
at være, — forhaabentlig var det bare Snak; — men der
gik virkelig visse Rygter om Kautioner og
Forlegenheder ...
Naa, det var jo noget, som det var klogest ikke at røre
ved fortiden — tie muk stille... Men, naar Dødvandet i
Priserne var over, skulde det være underlig, om han ikke
skulde kunne faa ham væk fra Makkerskabet... Han var
virkelig biet endel opskræmt.
... Men for Johan Henriks ubekymrede Sjæl laa det
jo i Skyerne, hvor Pengene kom fra! Han saa ham sidde
der halve Eftermiddagen med Papirruller udover Bordet
inde i Stuen og gruble og grunde; han fik Arkitekt Holm
med paa ny Projekter og Rids og tilslut Alette og de
andre aldeles ivrige. Grundmuren maatte absolut være
færdig før Frosten og Telen kom i Jorden, — og
Bygningstømmeret kjøres frem paa Føret!
Nei det var jo ikke til at begribe, hvorfor Far havde
imod, at det vakkre Schweitzerhus stod der færdig til
næste Høst...
— Der kom en hel Misstemning, da Jakob en Aften
uden Spor af Grunde lod til kort og godt at stille sin
Villie imod dette, som de nu alle havde sat saadan stor
Glæde i.
Johan Henrik havde saa klart og greit sagt alt, hvad
der var at sige, Mor var saa helt for det, Planen laa saa
prægtig ordnet i alle Dele; men det var som for døve
Øren; han gik i al Lydighed plystrende ind paa sit eget
Værelse; og Viking drog med et lidt vel stærkt Smeld i
Døren hidsig efter:
«Var ikke dette at spare paa Skillingen og lade
Daleren gaa, saa stod hans Forstand stille!» ...
«Det er rentud en Sorg, Du gjør Børnene med denne
Halstarrigheden din, Jakob!» sagde Alette oprørt. — «Og
Johan Henrik, som har lagt saameget Hode og saameget
Arbeide i det —; jeg saa, hvor det gik ham nær.»
«Aa jeg maa sige, jeg vilde ønske, Johan Henrik heller
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
