- Project Runeberg -  Samlede Romaner. «Hundreårsutgave» / VIII Bind. Et samliv. Maisa Jons. /
113

(1934-1934) [MARC] Author: Jonas Lie
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Et Samliv

113

la sit Hode og sit Arbeide i det, som bygger hans
Fremtid. Men alt andet, — kun ikke det, han skal gjøre!»

«Det er ret, bebreid ham nu ogsaa, at han har Evner;
han har jo aldeles overbevist selve Arkitekten.»

«Vilde bare ønske, han ogsaa kunde overbevise
Professorerne, Du! — Han er overhovedet ganske særlig vel
udviklet for den konsummerende Side af Livet, opdraget
som Rigmandsbarn» ... kom det med et Blik til hende.

«Du mener vel, det er mig, som har staat for det,
Jakob? — Du har ialfald den Fordel, at Du kan sige, Du
lidet har tænkt paa dem -— uden én og anden Gang, naar
der skulde vanke Skjænd eller Straf. Derfor har Du nu
heller aldrig naat deres Fortrolighed; — og koster det
Dig da heller ikke synderlig at skuffe dem i en Glæde.
— Vær rolig for, at Johan Henrik og Viking nok husker
paa denne Aften, da en hel vakker Bygning faldt sammen
for dem! Du tar saa Troen fra dem, Jakob. — — Jeg
skulde saa gjerne finde mig i det for min Part, naar jeg
saa én eneste rimelig Grund. Men saadan bare nei — og
nei... det gjør ikke godt paa nogen Du. — Jeg havde nu
ogsaa engang sat mig ind i, hvordan vi skulde indrette
alt der med Værelser til Johan Henrik, naar han kom
med Duskeluen, og til Alf og Elisabeth og hendes
Kjæreste. Og saa nei, — bare ned med det, — jeg, Husfaderen
vil det ikke» ...

Han saa, hvor hun var opfyldt til Taarer af Skuffelsen,
hvorledes hun fægtede for hvert Ønske hos disse
Sønnerne ...

«Naa saa byg væk, byg væk» ...

Han retirerede for det forgrædte Ansigt.

XVI.

Det var Jørgen Bervens prægtige svarte svede Hest og
af Veisølen aldeles overskvættede fine lakerede Karjol,
som rullede gjennem Portrummet og ind paa
Gaards-pladsen hos Jakob.

«Er de hjemme her, Gudbrand, Mørk selv, mener jeg?

S — Jonas Lie. VHt.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 15:18:27 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/liesamrom/8/0115.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free