Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Et Samliv 125
derinde paa Kontoret, — «Mørk var ikke videre i Humør
iaften, og jeg kom ikke til at spørge ham; det er
derfor jeg er lidt urolig. Det er vel ikke nogen Sag, han har
tabt? jeg véd, han tar sig altid nær af det.»
«Nei Frue,» Tobiesen borede de smaa raske Øine ned
i Pultlaaget, — «ikke det jeg véd.»
«Naa det var rigtig godt, det vilde være saa kjedeligt
at gaa her iaften og tænke paa, at der var noget iveien...
Men, Tobiesen, det er ikke nogenslags Stridigheder eller
Uenighed, han er kommet ind i med nogen?»
«Nei slet ikke, det jeg véd, Frue — slettes ikke?»
«Det er jo saa slemme Tider nu for Folk heroppe. Han
har vel nogen Pengeærgrelser Mørk ogsaa?» spurte hun
opmærksom paa hans Ansigt.
«Aa det er vel ikke til at undgaa et og andet Tab, naar
én sidder i saameget.» Tobiesen pirkede med Pennen i
Pulten, som han grundede over, hvordan han skulde
fortsætte ... «Og for dem, som har spikkeleret i Skog, kan
det være mangt et Knipetag.»
«Men her kan altsaa være Knipetag, Tobiesen?»
sonderede hun.
«Ja ikke her!» tog han sig hurtig. — «Fruen maa slet
ikke misforstaa mig. Nei vi her, vi ser bare paa de andre,
vi... Om Dommedagen engang kom over al denne
Spik-kelationen, saa — stod det, — hø, hø, hø, — nok ikke
endda saa farlig til her!»
«Nei, Mørk har jo sin gode Forretning og er saa anset
og solid... Og kjære, — om vi nu kom til at tabe endel;
— ja, selv om vi mistede alle disse Skogeiendommene,
— jeg skulde sandelig ikke drage et tungt Suk for det,
Tobiesen! Jeg har aldrig nogengang ønsket Rigdom. De
er saamæn allerlykkeligst, som bare har rundt og godt,
hvad de trænger, og jeg er vis paa, Jakob ikke har havt
synderlig Glæde af alle disse Skogene sine; men nok af
Mas og Uro! Og det er jo ikke hans Fag heller; han
havde havt saa nok i sin Forretning... Der er Alf gaat
hen og biet Forstmand, som han nu slet ikke passer til;
— havde det endda været Viking!...
De skal vel gaa De, Tobiesen, jeg saa, De stod med
Huen, da jeg kom.»
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
