Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
126
Et Samliv
— Skulde det virkelig være Pengeærgrelser, som gik
af Jakob, grublede hun. —
Han laa vist vaagen om Nætterne; Lysene i Stagen
inde paa hans Værelse var mangen Gang helt nedbrændt
om Morgenen ...
Han var ikke til at forstaa sig paa; — kunde
pludselig komme i slet Humør ved det minste Ord. Og det var,
som det altid blev galt, naar hun mente det bedst og
søgte varsomt at komme ind paa det med ham.
Det oprørte hende, at hun saadan skulde være nødt til
at gaa med Kunster til Tobiesen og passe paa og studere
sig rent ihjel paa, hvad der var iveien!
Hendes Tanker spillede paa alle Kanter.
Det kunde da ikke være nogen, han var forelsket i, —
holdt af?–Gik han der kanske og sørgede? De kan
jo faa saadanne Raptusser ... Havde hun kanske været
ganske blind? — han var altid saa mørk og grætten,
naar han kom hjem fra Reiser ...
Hun grebes et Øieblik af en vild Angst; og hun
mønstrede og ledte fjernt og nær omkring efter en mulig
Gjenstand.
Han likte godt at snakke med Damer, naar de var ude
i Selskab, — kunde være komplæsant nok, naar han var
i det Lune;–Men nogen enkelt! ... hun rystede paa
Hovedet.
... Vide, at han havde det ondt, at det var noget, han
led under; — kanske bare en Indbildning, kanske en
Forfængelighed? ... og saa Døren som igjenslaat for hende
...Der ophobede sig en Bitterhed; hun syntes næsten,
hun begyndte at hade ham!
Da Alette kom ind i Stuen, sad Elisabeth og læste paa
et Brev fra sin Kjæreste; — hun havde naturligvis gjemt
det som andet Sukkergodt helt fra i Eftermiddag, Posten
kom.
Det pinte hende altid at se Datteren saa uendelig
sikker og tryg paa Fremtiden, som Livet ikke skulde gjemme
nogen Fare; — og i Aften, — naar hun tænkte paa al
den Skuffelse, Elisabeth sad der og legte med...
Hun følte, hun var paa Randen af at sige et og andet,
som vilde gjøre hende ondt. Og det var saa Synd, at røre
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
