Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Et Samliv
133
— Han kunde staa i Vinduet om Dagen og se udover
Landskabet, der bakkede sig med Skog og Huse ned mod
Elven, — til Snippen af Broen, hvor hans Vogn og to
Heste endnu durede freidig nedover, og til Veien, hvor
han havde kjørt saa mangen Gang lige fra hans første
Ungdom med Alette, da han trode, han havde Lykken og
Kjærligheden i Vognen.
... Om Strømmen skulde vende sig, — om
Storpolitiken, — om Australien kanske skulde begynde at sluge
Trælast, — om Konjunkturerne skulde ændre sig og bli
opadgaaende; — det var paa den mindre end en Traad
af en Udsigt, hans hele økonomiske Eksistens hang. Det
var det Glimt af en Sprække ind til Vederhæftighedens
Land, hans ængstede Sjæl maatte døve sig ved at kige i.
— Det var hele den Grund, han, den agtede solide
Forretningsmand, med al hans i tyve Aar oparbeidede Tillid
stod paa!
Nei, han var lidet skikket til at staa i den
uvederhæftige Situation. Han kjørte ikke ud med Trillen uden at
tænke sig den og Hestene sat til Auktion, hele Indholdet
af Vognremissen trukket ud paa Gaarden ...
— Han hørte som gjennem en svimmel Rus, at de
overtalte Justitiariusens til at slaa sig til Ro endnu en Tid
deroppe, at de snakkede og overlagde om Dagene, om
hvorvidt Viking burde til Skotland, og hvorledes Alette
og Fru Justitiarius forhandlede om Elisabeths Udstyr.
De gik i Selskab og de havde Selskab, og han var selv
med ... Alette var vakker og glad og havde alle Hænder
opfyldt af at passe al Ting nu, de var saa mange i Huset,
diktere Johan Henrik Breve ind til Byen efter
Saltvandsfisk i Is og Kjød og Laks og, hvad der kunde være at
finde paa at traktere med i denne for Mad vanskelige
Sommertid... Hun grundede paa, hvad Gutterne maatte
ha af Linned og Klæder nu, medens de var hjemme.
Og Jakob overstod Tante Justitiariuses Fødselsdag!
Der kom Visiter, den ene efter den anden, af Stedets
mest ansete Herrer og Damer for at lykønske. I
Modsætning til, hvad der var saa stemningsvækkende ved hendes
Mand, faldt det ikke nogen ind her at lægge Vægt paa
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
