Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
138
Et Samliv
og det bløde gulgraa Silkebaar og fantaserede og forsøgte
videre nogle Akkorder til en Festmarsch, som han havde
i Hodet, da Bruden og Sølvbruden ved Elvetiden viste sig
inde i Stuen for at gaa i Vognen, som Gudbrand havde
kjørt op foran Døren.
Mor var i violet Silke og med bart Haar, og Elisabeth
var yndig i sin hvide Dragt med Sløret; — «hun var da
frydefuld nok,» mente Brødrene, — «hverken hørte eller
sansede sig.»
«Kan Du ikke se til at faa paa Dig, Alf, skynd Dig,
hører Du; nu skal vi i Vognen,» kom Viking hidsig ind.
Alf tumlede med at faa ledt op nogle Skjortesnipper,
som han ganske vist havde havt med sig fra Tharandt af
den brede tyske Façon, de havde brugt i Teknikernes
Choverein.
— «Rope paa Marthe nu; har vi Tid til det? Jeg
mener Du vil stanse hele Greia, jeg ...
Jamæn gaar han ikke der og summer og leder endnu ...
Alf skal bare finde Snippen sin, Far,» raabte han
forarget ned til Vognen.
«Saa, — endelig ... Aa Du kan binde Slipset underveis.
Har Du Hansker, Lommetørklæde?»
Og afsted kjørte de til Kirken, begge Brudeparrene i
Kaleschevognen og Sønnerne med den énspændte Trille.
— Lige efter Vielsen, og før man endnu fik kommet i
Vognene, fo’r Trillen med den lille blakke
Nordfjord-rotte foran hjemover med Husets Sønner — i Kurérfart,
som han sa’, Johan Henrik. De maatte være der parate
til at ta imod og hjælpe Gjæsterne ind.
Og, da Vognen saa en halv Times Tid efter kom, stod
de der alle tre oppe ved Huset med deres hvide Slips
og de silkeforede Kjolesnipper flagrende i Vinden.
Der var Viking, der som altid, stø, praktisk og
uforstyrrelig koldblodig, — han var forresten den første, som
havde sagt «Fru Finne» idag, — sørgede for, hvor der
blev af Heste og Kjøretøier, medens de to andre Brødre
hver paa sit Vis belevne og galante tog imod Gjæsterne,
Johan Henrik i sit ganske heldige Hjørne til at levere
af sig lune Kvikheder og Alf saa fin og lidt mere
fremmed udenlandsk.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
