Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Et Samliv
139
Inde i Gangen var to af Husets Piger fremme i deres
hvide Forklæder for at hjælpe Damerne og vise dem ind
paa Toiletværelset.
Og, før man gik tilbords, oplæstes tre fire
Telegrammer til Bryllupsparrene fra fjerntboende Venner, der
sendte sine Lykønskninger; — og derunder et fra de
gamle inde fra Hovedstaden ... De var for tidlige
Vaar-fugle til, at to saa gamle Ravne turde vove sig ud...
Det sidste havde Justitiarius sat til paa egen Haand,
det skulde Johan Henrik sværge paa!
Vognene, Triller og Karjoler stod forspændte i Rad ved
Siden af Opkjørselen som i en Procession, og inde gik
det i langsom Marsch til det festlige Spisebord. Det var,
hvad der sagde sig selv med alle de indbudne, staaende
Middag med Siddepladse og Smaaborde rundt om, og
Gjæsterne efterhaanden leirende sig i alle Kroge og
Hjørner lige ud paa Verandaen.
Inde i Spisestuen sad Hovedpersonerne og de første
Honoratiores, og gjennem Døren lysnede og hvidnede det
af Bruden og Brudepigerne.
Knive og Gafler huggede gjennem Eftermiddagssolen,
som pludselig viste sig; den kom og gik med Skydraget.
Udsigten nedover Vandet, som man havde tyd til saa ivrig
som Konversationsemne, medens man ventede paa at
komme tilbords, skulde ikke længere distrahere.
Jakob havde udbragt sit velkommen tilbords og
gemytlig fremholdt Selvvirksomhedens Princip. Man var
inde og forsynede sig og sin Dame paany, og de første
Glas Vin begyndte allerede at live paa Stemningen.
Det var dog først Provstens Tale til det unge
Brudepar, der skulde forløse Stivheden. En Stimlen sammen
med Glassene i Haanden til begge Spisestudøre, medens
de bagerste maatte strække sig for at se og høre; — og
saa frem og drikke med Bruden, som graad, og
Brudgommen, som — fremdeles bare pønsede, — det havde
nær forbittret ham en Del af Dagen, bekjendte han siden,
— paa, hvorledes han skulde komme fra de to Taler, der
paalaa ham, — den til Forældrene og den til
Brudepigerne.
«Det var jo heller ikke den mest belivede Del af Festen,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
