Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Et Samliv
143
–«Men, om Du havde sparet mig lidt mindre, saa
havde jeg kanske ikke staat her saa fattig nu.»
«Det er nu engang saa, at Du er gaat helt op i
Børnene, Alette. — Og nu er de snart voksne og væk» —
«Aa Jakob, jeg har faat være glad ved at ha nogen at
holde af, — faa være noget for!»
«Jeg har saamæn mere end gjerne villet, Du skulde
være noget for mig, Alette!» — sagde han sørgmodig.
«Du tror det er bare Dig, som har følt Savn... Men, —
det er nu alligevel ikke andet end Arbeide, som er
holdbart i Længden for en Mand. Det gir Indhold i éns Dag;»
han sad og vippede med Foden, — «ta ind med den ene
Haand og øse ud med den anden, det gaar som en Mølle
... Naada, Du faar da ikke se saa ulykkelig ud!» Han
rakte Haanden mod hende.
«Aa jeg synes bare, vi har det — elendigt!» udbrast
hun... «Jeg mener, det er med Ægtefolk som med
Dyrene, Vorherre har nægtet dem Talens Brug. De kan
forgaa ved Siden af hinanden!»
«Det tør være noget i det, Du siger der, Alette»...
Han mindedes den Tid, han havde gaat midt i hendes
Optagethed og al den selskabelige Hygge hjemme saa
beklemt og angst for, hvad Dagen kunde bringe, at Stuen
mangengang svimlede for ham.
«Det er det, som staar for mig,» sagde hun sagte; —
«skal nu Elisabeth faa det ligedan?»
«Jeg tror ikke, Du behøver at være bekymret for det,
Letta! Det ser ud, som de kan faa det rigtig godt de to.»
«Jeg tror snarest, det er for mig selv, jeg skal være
bekymret jeg, Jakob!» grundede hun. — «Hvordan er det
biet saadan mellem os? ... Vi begyndte jo ogsaa engang
som de; ikke en Tanke i den ene af os, som vi ikke vilde,
den anden skulde kjende... Det er langt, — langt fra
det nu, Du? — Er det min Skyld? — Eller er det Dig,
som har skudt mig fra Dig?»
Han sad og saa underlig paa hende... «Kanske er det
mig, Du, som har været en Idiot, — rigtig en Idiot...
Du har ikke havt det godt med mig Du heller, ser jeg,
stakkar... Men, — jeg kom saa mangen Gang med
Hjertet fyldt, — paa min Vis, — for at lægge Hodet ind til
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
