Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Maisa Jons
163
«Hi—i, — hau—san!»
Der tog Gispen ham. Jo—o det blir nok lige langt som
igaar.
Maisa lagde Sysagerne sammen; hun var færdig for
idag.
Hun rettede sig lidt paa Gulvet, rystede og slog ud det
tynde Orleans Skjørt med et raskt Haandlag og nappede
og plukkede sig for Traadstumper. Hun svang paa sig for
at faa Kjolen ud og tog Mansjetterne, som laa i den
høipullede Hat med Fjervingen, — der var et Snit og et
Kast med Sløret for at dække over, at det var den gamle
fra Sommeren. Den brune Jakke med Plydskanterne
havde hun altid været saa kry af, den sad saa godt til
hendes smale ledige Figur; men nu var der adskillig med
den ogsaa, hun maatte absolut se til at faa skaffet sig
Vintertøi. Hun byttede Traadvanterne, hun havde havt i
Regnveiret imorges, med et Par Allimskinds, som hun
trak op af Lommen, og tog en fint sammenrullet liden
Dameparaply frem af Krogen. Opfikset med det lille
rødstribede Silketørklæde, der faldt med Snipper for
Halsen, tog hun sig rent fjong ud.
Da hun gik, saa hun et Øieblik gjennem Spisestudøren
Grossereren sidde kjed og stange sig med Tinden af
Sølvgaffelen op i en Jæksel, medens Sønnen gneldrede løs.
«Farvel, Jomfru Jons, skal De gaa nu?» raabte han
godmodig ud paa maafaa gjennem Dørglytten.
Hun vidste, der skulde komme bagefter dette evige:
«— og endnu ikke forlovet, Jomfru!» om hun ikke
skyndte sig.
Hø8ttaagen laa graavaad ind paa Gaslygterne, medens
hun strøg opover Gaden; det var ikke rigtig til at
spendere Paraply paa heller. Hun skraade over Torvet og
passerede videre indover Fortoget. Det var en hel Omvei
for hende, som bode ude paa Grønland, at maatte opom
Rigshospitalet, og hun kunde gjerne komme til at vente
der noksaa længe ogsaa, før hun fik Greie paa Mor
Damm. Og, var saa ikke hun at faa fat i —
Hun sagtnede Skridtene ved en liden brun enetages
Træbygning ud til Gaden lige før Hospitalsgitteret
begyndte. Da hun var liden, slap hun altid ad den Gjenvei
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
