Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
164
Maisa Jons
ind i Sygehushaven, naar hun skulde op til Moderen, som
var Gangkone der.
Der havde været en hel Verden for hende derinde paa
Hospitalet; hun havde saa at sige havt en Fornemmelse
af et Hjem der. Nu var der længst en anden Reservelæge
og nok én og nok én efter ham og et helt andet
Menneskeskifte over det hele. Men det blev dog altid som noget,
hun eiede sit Forhold til, saalænge Portneren og Mor
Damm endnu var der.
Hun bøiede af ved Indgangen mellem de to Gittre, der
gjærdede for hver sin Have, og ringede paa Portklokken.
Hun havde endnu i Blodet Tiden, da det var for sent
efter Reglementet at komme ind, fra dengang hun løb der
som lille Maisa, der skulde ind til Gangkonen Marie
Jons, — og Forhøret, som maatte bestaas for Portneren.
Hun hørte Klokken lyde indover og kjendte noget af den
gamle Spændiijg paa, om han vilde skjænde eller være
naadig iaften, denne stive tynde lille Mand, som var saa
grætten, — og saa snil imellem, — og som dukkede op af
Portnerboligen i slidt blaa Livkjole med blanke Knapper
og i høit hvidt Halstørklæde og lignede Professoren ved
Kirurgen. Hun havde dengang trot, at de to var lige
Magt og Vælde.
Det var hendes Livs store Overgang, da Moderen døde,
og hun ikke mere havde Ret til at komme og gaa der
indenfor Gitteret med de svære Træ- og Stenbygninger
om Gaardspladsen og de høie susende Piletrær, som i
Storm og Regn ligesom sopede i Skyerne med Topperne.
Det var anderledes let at gaa, da Hospitalsporten en
halv Timestid efter igjen slog i efter hende, og hun havde
Mor Damms tre Mark i Lommen. Hun havde saa vel
vidst, hvor hun skulde spørge efter hende, — op Trappen
tilvenstre, hvor det lyste indover den lange brede Gang,
nu Aftenvisiten var over. Hun havde saa mange Ganger
staat udenfor alle disse Sygerum Nummer 2, Nummer 3,
Nummer 7, og ventet og biet, og hun kjendte saa vel igjen
efter alle de Aar, siden hun gik der hos Moderen, denne
egne Lugt deroppe, den hørte saa med ...
Hun var bleven rent i godt Humør ved at tænke paa
det altsammen og vidste ikke Ordet af, før hun alt var
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
