Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Maisa Jons
165
helt udenfor Vaterlands Bro. Der var det en Fyr, som
kom paa Siden af hende, — en Laban af en Student, saa
hun ved Gaslygten.
Han kom frem ved den næste Lygte ogsaa. Han havde
Briller og keg paa hende; — vær saa god, Far! tag mig
i Betragtning.
Med ét hilste han saa svært høflig og tog til Huen: —
«Jomfruen bor kanske nogetsteds herude paa
Grønland?»
Noget Svar fik han da ikke; hvad kom det ham ved.
... «Jeg tænkte, fordi De vel nu vender hjemover fra
Byen.»
Det var bare at lade, som én ikke havde Ører.
«Forsikkrer Jomfruen, — ikke større Fare paafærde
end et rent uskyldigt Spørgsmaal, som ikke paa
nogensomhelst Maade kan gaa Blufærdigheden for nær. Jeg
vilde bare vide, om De skulde kunne sige mig lidt om
Nummer 153 paa Grønlandsleret?»
Men Du milde ... havde han ikke opsporet
Husnummeret, hvor hun hode!
«Ellefsens Gaard? — Butik nedenunder — og en aaben
Indgangsport ? »
Hun gik saa raskt, som hun bare kunde; men han holdt
sig ved Siden af. Saa spurgte han med ét:
«Kanske er det Døvstummeinstitut herude.»
Nu maatte hun le; men hun slog Paraplyen op og saa
lige ud, — det var en noksaa Raring.
«Fremdeles ubevægelig — hvad? ... En lav hvid
Mur-gaard, — og ind til et Slags Bygningstomt med diverse
Beboere?» drev han paa.
For to paagaaende Katteøine, de lyste ordentlig bag
Brillerne; hun kunde høre paa Stemmen, at han gik og
morede sig.
Hun havde saa inderlig paa Haanden det, hun vilde
svare ham; men saa skal én aldrig indlade sig med
Herrer. Gjør én det, om aldrig saa lidet, blir én tat for at
være én af dem, de kan bære sig ad, som de vil med. Det
er fast det. — Og saa holdt hun sig og tiede, til de kom
paa Hjørnet ved Kjøbmand Sundby. Der smat hun
pludselig ind. Det var godt at bli kvit ham, og saa kunde hun
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
