Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
176
Maisa Jons
maatte presse tam svært for Leien, det havde hun fra
Tilla. Han studerede til Doktor og var godt kjendt paa
Hospitalet.
Det var ærgerligt, at hun i Lørdags skulde være saa
uheldig at komme netop, som Vaskerkonen stod og
skjændte for Regningen og skreg paa, at hun ikke vilde
vaske de fillede Skjorterne hans længere, om han ikke
betalte. Hun skulde git noget til, om hun havde kunnet
forduftet paa noget Vis, saa gentil, som han vilde være;
men hun kunde ikke vende om lige paa Vei, som hun
var, med Kjolen op til Fru Thorsen, og saa slog hun
sig lystig og strøg forbi i Trappen midt imellem dem.
Men neimæn om han havde bryd sig om at vise sig siden
alligevel...
Lampen døsede med et rødagtigt Skjær ind i Mørket.
De sidste Rynker af Garneringen laa endnu paa Fanget.
Fruen lukkede paa Døren for at se, om hun ikke snart
var færdig; det var kanske ikke værdt for det Stykke,
som var igjen, at stelle Lampen? ... Mina havde nok tat
sig en Ventelur derinde i Stuen.
I Juledagene havde Maisa da sovet ordentlig ud, lagt
i Ovnen, lavet Kaffe, været lidt nede hos Dørums eller
over hos Kjøbmand Sundbys og saa gaat op igjen og
lagt sig.
Nede hos Dørums og inde hos Skomagerens havde de
nok ogsaa alle snud bra i Sengene, det var saavidt, Madam
Dørum havde naat frem til Aftensangen første Juledag.
Anden Dagen om Kvælden fik de sig et Slag Kort
dernede om, hvem der skulde traktere med Hvedebrød og
hvem med to Flasker 01, og saamæn gispede de nogen
hver endda.
At ligge saadan om Eftermiddagen, naar det blev
Skumring, og Lyset af Pinderne spillede ud af Ovnen, og saa
vide, at én ikke behøvede at reise paa sig før helt til
Kvælden — det var ikke til at snakke om engang...
Det var, som én ikke aarkede at tænke paa noget videre
heller.
Men nu blev det ikke stort med Hvilen længere. Tredie
og Fjerdedagen maatte hun sy Kjolelivet, som hun saa
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
