Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
178
Maisa Jons
mussen før havde været paa; Madamen var jo saa
urimelig godt kjendt med Kapteinen.
En Stump af en tyk forgyldt Uhrkjæde slang mod
Kjolelivet, medens hun snakkede og lagde ud og tog til
sig, og Armene paa begge Døttrene igjen smøg sig under
hendes og bort i Fadet; de maatte hen i noget med salt
Kjød paa.
Det nyttede nok ikke nogen af de andre Madamerne
at faa ført et Ord ind hverken om Daaben eller Barnet!
Saa reiste Madam Andersen sig braat:
«Pyh, — her er saa hedt i Sofaen... kan jeg ikke faa
sidde, hvor Du sidder, Andersen?»
Men det bed ikke anderledes paa end, at de tre nu
bare satte sig til at brede sig i Sofabænken; og saa drog
Snakketøiet videre paa.
«Tro bare ikke den Kjæden er ægte,» hviskede Madam
Andersen i Øret paa Maisa Jons, — «og de Ringene paa
Fingrene hendes ... ikke mere end — pyt! Jeg likte ikke
at sidde ved Siden af dem, skal jeg sige Dere.»
Den magre høie Malermester med det lille rødlette
Hode gik saa pyntelig omkring i Vest og vide blaa
Skjorteærmer og bød 01 og en Dram til Mandfolkene;
han havde et Par røde hede Flekker i Panden og spaste
og nødte.
Nu skreg den nydøbte indenfor i det lille Soveværelse,
og Madam Jørstad maatte didind og hjælpe sin ældste
tolvaarige Datter.
«Det var kanske godt, vi engang kom til at mindes om
Barnet,» sa Madam Andersen, — hun saa Enkemadamen
noksaa hvast i Øinene.
«Ja e—e—e — ja — bi nu, til Mor kommer ind igjen»
— begyndte Malermesteren. Han kom sig endelig til med
sin tynde Stemme: —
«Ja, naar jeg skal sige, hvad jeg har tænkt paa hele
Tiden, saa var det, at jeg og Kona mi skulde takke
Fadderne baade, fordi de har været i Kirken med vor
Kirstine, og alle gode Gaver, hvorfor vi siger stor Ære og
Tak til hver især.»
Tomteformanden reiste sig og udbragte, før han stak
ud Glasset, Faddernes Ønsker og Haab om den lille Kir-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
