Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Maisa Jons
179
stines Velgaaende. Og paa det nødte nu Malermesteren
Akeviten rundt ogsaa til Kvindfolkene, som maatte drikke
hel eller halv Dram, eftersom de var gifte eller ugifte;
— men det var svært saa de fniste og undsaa sig begge
Madam Rasmussens Døttre, før han fik dem til at smage
stærkt, — 01 gudbevars kunde de nok, men —
«Pas paa,» sa Madam Andersen, — «jeg tænker nok,
det glir jeg, lar han bare Glasset staa. Tænk, de har tømt
hele det bortre Fadet, de tre!»
«Pas paa, — paa paa,» hviskede hun saa, hvergang de
drak, og puffede i Maisa; hun havde rigtig faat et godt
Øie til dem... «Hun nippede bare hele Glasset ud nu;
hun — Husjomfruen! Ikke tror jeg, hun er Husjomfru;
— en Husjomfru med slige lange Ørendobber, nei san!
— Isch, jeg er glad jeg flyttede mig.»
Madam Andersen hviskede sig sintere og sintere,
eftersom hun maatte sidde og se paa, hvordan de havde tat
Sofaen fra hende; — hun skulde vel ligesom være den
første her, Tomteformandens Kone.
Men nu begyndte de at snakke rundt om, og Dørum
og Skomageren rokkede ud ligesom Malermesteren. De
sad i islandske Uldtrøier og svedte og røgte. Dørum havde
havt sin Porcelæns med Oliehuset stoppet med sig i
Lommen, og Tomteformanden slikkede sig med Tungen om
Munden og drak 01 saa tit, der blev skjænket; han
skjønte nok, der var noget paafærde med Konen, som
han fik se til at forlige med Fornøielsen... «Du, Du,»
prikkede han hende imellem venlig paa Skulderen. —
«Du, Du, Maren, — og saa drik da, Maren, her er 01...
Du... se paa Jensine, Du. Jeg si’er Dig, Mor, Du faar
være an—svarlig — siger jeg Dig, — for han kommer,
véd Du, han i Butiken hos Sundby; — og, hører Du, —
enten vil vi det eller vil vi det ikke... hører Du, Mor,
jeg lægger det paa Dig» ... Han hviskede og kneb hende.
Aha, — Johannesen hos Sundby og saa Jensine
Andersen, –saa saa, — tænkte Maisa, hun havde jo altid
hørt lidt om det.
Der kom Kobberslagersvenden og nok en ind fra
Kulden. De saa lidt forlegne ud, syntes nok ikke, det saa
ud til Dans her i den lille opfyldte Stuen, og blev staa-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
