Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Maisa Jons
181
Hun skjønte nok, hvorfor Elling holdt sig saa tæt til
Døren derude; han vilde være den første til at ta hende
op •.. Og med det samme de skulde ud for at gaa over
paa Værkstedet, var han der ogsaa...
«Jo da; men saa faar Di be om det derinde ordentlig
og ikke her midt ude i Sneen ...»
Der var fint ryddet og slog en varm Gufs ud af Døren
til Værkstedet. Der var altid saa hedt hos Malermesteren
af alt det nymalede, de maatte ha inde til Tørring baade
Nat og Dag om Vinteren. Malerpotter og Pøser og
Oliestenen og alskens Malerkoster var sat hen i en Krog med
en liggende Stige til Værn, og Kjælker og Tørkesager var
kommet op paa Træstænger mellem Loftsbjelkerne, netop
saavidt ikke Hoderne strøg i det.
Paa Væggene lyste nogle nytændte Lys indsat i
fast-spigrede Træklamser og en Lampe fra Hjørnebordet.
Musiken var gamle Sjøberg, «Maskinen»; han spillede
Violin i lange Rider, naar det bare smurtes med Punsch,
og saa fik det gaa til Dragspil indimellem. Meningen var,
at nogen hver af de ny fik ha lidt stærkt med sig.
Felen begyndte, og Par paa Par strøg de afsted, saa
Vinden af Skjørterne luftede.
Kobberslager8venden havde nyttet, at han var inde i
Stuen, til at faa Lov paa at danse med Jensine, og Larsine
havde tre for en om sig, — de bed nok ordentlig paa
Ørendobberne og alle de Sløiferne.
«Di faar ikke holde mig slig med Haanden høit op i
Ryggen, Elling,» udbrød Maisa utaalmodig, — «og heller
ikke er det vel saa koldt, at Di behøver Hatten paa.»
Hun ærgrede sig over, at de stampede og dunsede i
Gulvet med Hæljernene og havde Huerne og Hattene
paa; de slængte dem paa skjæve for at være Støvere.
Elling var da hvidstrøget i Brystet han, med
Silkehalstørklæde og Vækslæders Støvler.
Der tørnede de paa et Par, som stansede bare for at
holde anderledes om hinanden, og saa varede det evig,
før de kom i Trit igjen.
Henne ved Bordet i Krogen, hvor Lampen skinnede
ind i Dampen fra en Stentøismugge med varmt Vand,
stod Malermesteren i de blaa vide Skjorteærmer og heldte
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
