Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
182
Maisa Jons
Punscheekstrakten i. Omkring paa Brættet ventede nogle
Ølglas og fem seks Spidsglas paa Tidens Fylde ...
«Smag, Andersen. Vi tar os en Prøve paa Forskud vi
... Der, Dørum, — vi har havt stridt Arbeide idag, —
Skaal! Jeg tør nok ha en Flaske i Baghaand ogsaa jeg
— til os da. Ungdommen faar ta desto mere Vand i
Blodet, — he, he, he,» lød den tynde Stemme, medens han
tilsatte Vandbeholdningen i Muggen en tilsvarende Dosis.
«Sæt Glasset fra Dig i Vinduskarmen, Skomager, bag
Nakken din, saa staar det sikkert — og Di ogsaa,
Andersen. Ja jeg mener, det Raad tør være bedst for os alle
jeg;» han placerede nu ogsaa sit eget der.
«Saa!» — Malermesteren stoppede for første Gang idag
sin korte Pibe. Fyrstikken, han strøg først paa Væggen
og siden paa Gulvet, gik ud; det var Søsterdatteren,
Husholdersken med alle Sløiferne, som feiede forbi med sit
svære Krinolineskjørt.
«Saa ja. Saa ja—ah!» ... udstødte han mellem
forskjellige Kraftdrag, mens ban fik tændt. Hans Ansvar for idag
var i det væsentlige over, og han agtede nu at ta sig det
lidt mageligt... Mor fik gaa med Brættet tvertover til
Madamerne der paa Bænken — og saa til de andre,
saalangt Muggen rak.
«Pen Pige den Maisa,» sagde Tomteformanden. — «En
kan se, hun ikke er af Folk, som har gaat i Tungarbeide,
hvem der saa har været bendes Far. — Naada, hyt da,
jeg mener, de rent vil trampe én over Fødderne jeg.»
De satte ivei med Gallopade, saa to Kjælker faldt ned
fra Stilladsen bag Ovnen.
Gamle Dørum sad rundrygget stille og stø og tog en og
anden Smaaslurk til Piben. Med det ene Øie fulgte han
Maisa Jons og Elling, som skotskede; han vidste saa greit,
hvad hans Kone tænkte om dem, og at hun sad og
mærkede sig alting ... Elling var en duelig Kar ... Men saa
skulde der nu noget til for at nedsætte sig med eget
Værksted...
Der var nogen Parlamenteren henne i Døren.
«Aa jo da,» — raabte Madam Jørstad, — «Tilla kan
saamæn faa komme ind og Maren hos Kjøbmand Sundby med;
■—det er kjendte Folk, skal jeg sige Dem, Madam Andersen.»
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
