Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Maisa Jons
227
engang; men saa var det saa uheldigt, at hun havde lovet
sig bort —
Det var ikke fuldt Tiden for Theatret endnu, og hun
vidste ikke rigtig, hvor hun skulde gjøre af sig; — hun
fik gaa lidt og se sig om.
De var alt væk af Torvet alle Klokkebytterne, som stod
om Lygtepælen Søndags Eftermiddagene ... rent ødt og
stilt og sopet og tomt. Og forbi med at kudske med
Slæder længere, — bare Vogne hele Rækken henover...
Men nedover mod Fæstningen og opover Østregade var
Fortogene fulde, — Folk, som havde været ude og forsøgt
det vakkre Veiret og vendte hjemover igjen med
Familien ... de allerfineste var nu ikke ude om Søndagene, de
sad hjemme og havde Slægten hos sig fordetmeste ...
Det begyndte at fryse og klakne ude i Gaden nu mod
Kvælden.
Hun kunde godt gaa nedover, saa kom liim ligesom op
mod hele Strømmen, som skulde til Theatret, naar hun
vendte om igjen.
Det var rart at se paa Grev Wedels Plads slig om
Søndagen, naar hun ingenting havde at gjøre der, andet end
bare spadsere saa mageligt forbi; — hun skulde da ned
der imorgentidlig til Kainæses igjen og sy færdig Ovidias
Kaabe.
Hun tog Turen rundt om Fæstningen og vilde gaa
hjemover forbi Theatret.
En og anden, som nok havde prøvet Isen for sidste
Gang iaar, kom opover med Skøiter, og derude i Raaken
strævte et Bugserdampskib, Basken eller Pluggen, mellem
Isstykkerne med tyk Røg over sig ...
Det var skummert, og de havde alt begyndt at tænde
Gaslygterne, da hun kom mod Theatret igjen; hun kunde
nok gaa henover der uden at bli set —
Hun gjorde et Slag tværtover Bankpladsen mod
Waisenhuset og tilbage igjen; hun vilde ikke gaa saa nær
indved, medens Folk trængtes der ved Aabningstiden;
— men hun maatte tænke paa sidst...
Medens hun siden langsomt gik op over Gaden, havde
hun Øinene med sig saa, at hun altid skulde kunne
undgaa den nærsynte Student Kielsberg og komme eig af-.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
