Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
228
Maisa Jons
veien, om hun skulde se ham. De fo’r der snakkende og
hastende, — nogle i Theaterkaaber, — og en og anden
Vogn i Gaden skulde vel ogsaa den Vei. —
Det blev tyndere og tyndere med Folk, eftersom hun
kom opover...
Hun blev staaende lidt uvis og saa sig om, før hun nu
gik hjem, da én bag hende pludselig sa:
«Godaften, Jomfru, — er De ude og spaserer?»
Det var Anton Tranem. Men Tonen var saa
mærkværdig, at hun hilsede studst og skyndte sig afsted.
Lidt efter skraade hun over paa den anden Side af
Gaden; — Maaden havde været slig, at det var nok saa
ærgerligt...
Hun rappede sig udover. Bedst at komme hjem og
lægge sig.
Hun brugte altid at glæde sig, til det skulde bli
Søndag; — men neimæn, om det var en liden Moro eller
Hygge nogengang; hun havde det næsten bedre om
Hverdagene, hvormeget hun saa maatte stræve og skynde sig!
Men saa kunde hun nu kanske ha været i Theatret
iaften ... om hun havde villet, ja ...
— Det var da saa bra, at Elling var væk, da hun kom
hjem; — de sad alene nu hos Dørums og spiste tilaftens
ved Lys.
Hun skulde just stikke Hodet indom for at sige fra, at
hun var hjemme, da Madam Dørum kom imod hende
med et Plag paa Armen___Tilla over hos Fru Thorsen
havde været der for en Timestid siden med denne
Overfrakken, — og hun skulde forhøre saa inderlig pent fra
Studenten derover, om ikke Syjomfruen her kunde
hjælpe ham til at faa gjort noget ved den? — Foret var
gaat ganske løst inde i den ene Armen. Men han maatte
ha den igjen, til han skulde paa Hospitalet imorgen, —
om Tilla kunde faa hente den betids da. — Tilla var
paalagt at be saa pent, han vidste nok, Jomfru Jons ikke
var vant med den Slags; men han stod saa forlegen med
den ikvæld ...
«Saadanne, som ligger herinde i Byen, slider Klæderne
af sig, — de har ingen til at se efter for sig, stakkar!»
— hjalp Madam Dørum forstandigen til. — «De har nok
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
