Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Maisa Jons
233
hvordan det vilde bli, om han skulde maatte flytte her
fra Gaarden nu til Sommeren! —
Saa ødt og tomt det vilde være igjen...
Hun havde aldrig levet slig Tid som nu, — saa meget
Moro og saameget, hun havde at tænke paa til hver
Dag —
Men det saa rigtig ud, som det spøgte for noget af
hvert, — Husleien, vidste hun fra Fru Thorsen, stod paa
tredie Maaneden nu; — hun var vist ikke urimelig, sa
hun, men en Stakkars Enke maatte se til at ha lidt
Sikkerhed for sig, og havde han ikke været saadan en
ordentlig stille studerende, vilde hun nok ikke strukket
Taal-modigheden saa langt heller–-
— Maisa kom hjem fra Tranems om Kvælden og saa,
han gik der paa Broen og borede og borede med
Stokken; han mente sig vist indover til Byen.
Han saa paa hende ligesom med Tanken andetsteds
og nikkede bare Godaften, da hun gik forbi.
«Maisa!» — hørte hun straks efter bag sig, — «jeg kom
rigtig til at tænke paa, at Verden ikke er saa ganske
kjedelig heller, — jeg havde slig Brug for det iaften
just, — der er noget saa raskt og livskraftigt ved Dem,
–saa forfriskende at se Dem komme slig med dette
Hode foran skyndende udover; — jeg venter altid paa,
hvad der er under Brynene, naar De slaar Øinene op —
— Mennesket trænger engang imellem til at laane én,
som er ti, ser De —
— Og saa smetter De ind Porten, — ja d e t er nu ikke
saa fornøieligt. Jeg kommer til at tænke paa saadan en
Skrædderfugl, som flyr ud og ind og gjør sin Nytte og
har sit Kvidder med i Legen derinde mellem dem, — De
hører nu til der, — om saa Redet hænger under et
Tagloft her langt i Udkanten —
Hør Maisa, kan De ikke gaa en liden Svip indover
Gaderne her med mig? — Aa nei, vær nu ikke ræd,
–saa er vi da ikke saa snart ved denne evige Porten!»
Jo—o det kunde hun vel — ogsaa —.
Han havde set saa rent forsagt ud, da hun traf ham;
og nu var han ligesom saa overstadig munter, — det var
vist noget...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
