Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
248
Maisa Jons
over Gaarden fra Boden for at smeltes i den store,
fortinnede Messingkjedel, og Tante Rask stod der i
Kjøkkenet mellem Krukker og Svineblærer og Baand til at
binde om dem.
Hun svævede ind og ud med langt hvidt Forklæde,
Kjoleskjørtet opbrættet og med en eller anden glødende
Prøve paa en Asjet, som hun blæste paa og kjølte
underveis, for at høre, om Fruen trode, det blev stivt, og
forlangte Arna ud for at hjælpe til med at plukke og rense
Bærrene, og for hver Gang kom der en Lugt af brændt
Sukker gjennem Kjøkkendøren fra Komfyren.
Det brasede og smettrede og sprudede dernede af det,
som kogte; — det var som en hel Sus der idag. —
Maisa sad og syde og tænkte paa, at hun skulde møde
Kielsberg iaften ...
Hun var som paa Livet hver Gang, hun skulde træffe
ham, — det var jo ingen Endskab at se, naar hun saa
rent gav sig hen i dette... Men ikke skjønte hun, hvad
hun havde havt at glæde sig til før i Verden. Hun
huskede paa, hvordan hun gik der alene hjemover i
Mørke og Regn og alskens Veir–fra Sømmen og i
Sømmen og til den igjen — og kogte Kaffe og grundede
paa Kjolerne ...
Bare ifjor ved denne Tid! —
Ja da ja; hun havde ikke vist noget bedre dengang —
Han var jo saa gruelig snil og ligesom saa oprigtig og
fortalte hende om alting; — men, hvad han egentlig
kunde tænke og mene om, hvordan det kunde bli engang
frem i Tiden ...
Han gik og fortalte hende om, hvordan han havde havt
det deroppe i Nordland, da han var Barn, — der maatte
være meget underligt paa de Kanter — — og det var
næsten som han tænkte, hun kunde bli med nogengang
deroppe — for Doktor der vilde han være —
Her en Kvæld kom han fra Byen med en hel fæl
ferniseret Hjerneskalle i en Pakke. Han skulde bruge den
ved Læsningen og gik og morede sig over, hvor ræd Tilla
vilde bli, naar hun kom med det varme Vandet til Theen
og saa den ligge der paa Bordet.
Det nyttede ikke, — Maisa maatte og skulde se paa
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
