- Project Runeberg -  Samlede Romaner. «Hundreårsutgave» / VIII Bind. Et samliv. Maisa Jons. /
254

(1934-1934) [MARC] Author: Jonas Lie
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

254

Maisa Jons

Hun var efter ham som en Pil derude, og da han
smilende vilde afværge, hev hun det sammenlagte Papir til
ham.

Som hun fo’r ind igjen, saa hun Fruens stenstille
Ansigt gjennem Døren inde i Dagligstuen ...

— Nei, det blev nok ikke længere end til Onsdagen
det! — Hun kunde se paa Dørene udover Eftermiddagen
ligesom, at de holdt paa at bli lukket for hende der i
Huset. Tante Rask bare skyndte sig igjennem, og Fruen
raabte Arna ud, da hun blev siddende der hos hende et
Øieblik. De vilde ikke, nogen skulde indlade sig med
hende uden om den knappe Sømmen.

Det suste og tonte i Ørene, mens hun sad der alene, og
saa ligesom bare Ryggerne paa dem, naar de gik ud og
ind. Det var, som de næsten ikke likte engang, at hun
skulde ta i Tøiet deres ...

Og efter Aftensbordet hed det derindefra saa koldt og
stivt, at det rent isede i hende: «Er Jomfruen færdig —
vær saa snil, Lena, at spørge, om hun vil ha Penge iaften,

— det blir jo ikke mere end imorgen og iovermorgen
til»–-

— — Hele Huset havde ligget saa tungt over hende,
og Maisa været saa rent forknyt og fortrykt og bare
mærket sig paa alt, hvor galt det var biet...

Hun saa ikke Gaderne eller Husene, da hun gik hjem;

— det var jo gaat saa rent skammelig for hende hos
Tranems, — og skulde nu være saa skammelig forbi–

Og hun, stakkar, maatte krybe hjem i et Musehul saa
skammeligt, saa skammeligt, — de var jo saa mægtige og
store, at de gjerne kunde træ’ hende ned under Skoen
som en Flue! ... — Hun gik der saa pint og liden — saa
liden —

Hun kastede et Blik over Broen; hun kunde gjerne
smidt sig ned som en liden Mus der i Elven, — saa var
hun væk, uden at de mærkede det i Husene hos Brandts
og Jürgensens og Kainæs’s og Schous og alle, som kjendte
hende...

Væk — ja, — nei hun vilde ikke væk. — Ham
der-oppe paa Hybelen vilde hun ikke væk fra; — hun brød

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 15:18:27 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/liesamrom/8/0256.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free