Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Maisa Jons
255
sig ikke om nogen af dem — ikke en Døit om nogen
af dem!
Og hun skulde synge ud for Fruen imorgen om den
gode Anton og, hvad for Søn, hun havde, — akkurat,
hvordan det var gaat til altsammen, — akkurat med
Fem-dalersedlen og alting — saa sandt, som hun hed Maisa
Jons! — hun fik ikke Fred, før hun havde gjort det.
Der var ikke Tale om at sove ind næsten;— og hun
vaagnede igjen før fire paa Morgenen, saa hun maatte
staa op, for hun holdt ikke ud i Sengen længere.
Ja hun skulde synge ud! ...
Maisa behøvede ikke at kige efter Klokken paa
Frelser-taarnet, da hun kom i Storgaden den Morgen; — hun
vidste, hun var fortidlig ude, og vandrede et Par Gange
rundt Kvartalet dernede for at drage ud Tiden, før hun
gik ind af Porten hos Tranems.
Jo hun skulde snakke fra!
Der var ingen anden at se end et Skimt af Arna, som
nok nu spiste Frokost, og saa Tante Rask, som ikke var
klædt endnu og gik med Morgenstellet.
«Det er Meningen, De skulde bli færdig idag med det,
De har siddet med, Jomfru Jons,» — sa hun. — «Det
andet, vi har talt om, vil vi faa besørget senere.»
Det lød saa afmaalt og forbeholdent; men Maisas Øine
søgte nok vel modig op i Ansigtet paa hende; Frøkenen
lukkede Spisestudøren sagte fast, som hun helst vilde
ha en hel Væg mellem der, hvor Maisa sad, og Resten
af Huset.
Skulde ikke hun snakke fra saa —
— «De vidste ikke i Paris, hvor svær Grete var,» —
begyndte Arna at spase; hun kom ind og saa lidt paa
Søsterens Kaabe, før hun skulde gaa ud.
Men Maisa var ikke i Humør til at prate, og drev bare
paa med at faa Sømmen i Kaaberyggen under Maskinen;
den var lagt ud til det yderste.
Endelig hørte hun da Fruens Stemme derinde. —
Fingrene begyndte ligesom at bli saa forfjamset, og det
stoppede og blev galt...
Hun lod Naalen gaa saa langsomt og forsigtigt i Tøiet,
det hjalp til at holde Uroen nede. — Men det bankede
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
